Discover PlayDecide. Download games, prepare, play. GET STARTED

Neurovidenskab – “at gøre hjernen stærkere”

Choose your language

PlayDecide games may be available in multiple languages

Play the game

Download, prepare, discuss & collect results.

SIGN INRegister

Det er sandsynligt, at medicin til behandling af sygdom også kan forbedre vores naturlige evner. Medicin til behandling af Alzheimers sygdom forbedrer sandsynligvis også betydelige normale hukommelsesfunktioner. Stimulerende medicin til behandling af børn med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet) øger også den ’normale’ hjernes evne til koncentration.

Author / translator Andrea Bandelli

Det er sandsynligt, at medicin til behandling af sygdom også kan forbedre vores naturlige evner. Medicin til behandling af Alzheimers sygdom forbedrer sandsynligvis også betydelige normale hukommelsesfunktioner. Stimulerende medicin til behandling af børn med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet) øger også den ’normale’ hjernes evne til koncentration.
En persons følelsesmæssige niveau kan også forbedres. Den nye generation af farmaceutiske medikamenter mod depression har desuden en effekt på personer, som ikke lider af depression: de bekymrer sig mindre om små hverdagsproblemer og lever deres liv mere optimistisk og med mere tillid.
Frem for at blive brugt til terapi bliver denne slags medicin måske en dag brugt til at forbedre den normale krop, hjerne og psyke. Med alle de potentielle fordele ved brug af den slags medicin og ved ‘forbedring’ af os selv, er det så uundgåeligt, at den vil blive taget? Kan vi, eller skal vi, prøve at forhindre dette?
Spørgsmålet er særlig relevant, hvis det viser sig, at medikamenterne ikke er ufarlige. Hvad er der i vejen med at øge hukommelse, intelligens, opmærksomhedsniveau og koncentrationsevne? Eller måske endda øge vores kreativitet, empati og sociale færdigheder? Vi tyr allerede dagligt til kaffe, cigaretter eller et glas Chardonnay. Gør vi ikke det for at mærke effekten af koffeinen, nikotinen eller alkoholen på vores hjerne? Er en pille forskellig fra en kop kaffe?

Created 8 February 2010
Last edited 21 June 2018
Topics Ethics, Health, Science
Original English

Policy positions

Policy position 1

’Hjerneforbedring’ skal under alle omstændigheder reguleres under streng medicinsk kontrol – det betyder, at medikamenterne skal udskrives på recept af en medicinsk læge.

Policy position 2

’Hjerneforbedring’ bør ikke være tilgængelig for den brede befolkning, men forskningen bør fortsætte (med kliniske forsøg, militært brug osv.) for at få viden om de langsigtede konsekvenser, både medicinsk og socialt.

Policy position 3

Det er moralsk uacceptabelt at bruge den slags stimulanser til at forbedre normal adfærd. Derfor skal de alene anvendes til terapeutiske formål – behandling af sygdomme, skader og andre skavanker.

Policy position 4

Hvis en betydelig beskatning af de potentielle negative effekter er til rådighed, bør der ikke føres mere kontrol med ’hjerneforbedring’ end der i dag er på alkohol og tobak. Dermed er ’hjerneforbedring’ overladt til markedets kræfter.

Story cards

Thumbnail

Jeg afsoner en livstidsdom i Texas for et mord begået i 1981. Selvom jeg er uskyldig, kunne jeg ikke finde beviser for det i tyve år. Men pludselig sidste år fik jeg foretaget en test af mit ”hjernefingeraftryk”. De placerede en slags elektroder på mit hoved og viste mig billeder af forbrydelsen blandet med billeder, der slet ikke havde nogen forbindelse til forbrydelsen. De sagde, at selvom jeg prøvede at skjule mine reaktioner, ville de kunne spore, om et minde om forbrydelsen var afkodet i min hjerne. Og selvfølgelig fandt de ud af, at det ikke er der. Endelig har jeg fået et håb.

Kevins historie
Thumbnail

I mere en otte år har jeg lidt af Parkinsons sygdom med rystende, bævende og skælvende lemmer. For nylig er min medicin holdt op med at virke så godt som før, og mine lemmer har forvredet sig ukontrollabelt. Min læge siger, at min medicin har nået sin grænse. Han har foreslået ’Dyb hjernestimulering’. De kan implantere en elektrode i min hjerne, som kan regulere mine symptomer. Jeg kan tænde og slukke for den med hjælp fra en slags pacemaker i mit bryst. Der er stor chance for gode resultater. Men vil det ikke gøre mig til en slags robot?

Olives historie
Thumbnail

Jeg er treogtres. Jeg har for nylig haft problemer med min hukommelse. Testene viste, at jeg har MCI (Mild Cognitive Impairment), som, de siger, er et ’pre-demens’-stadie. Jeg vil sandsynligvis blive ramt af Alzheimers sygdom inden for de næste fem år, selv om det ikke er sikkert. Lægerne har ordineret mig et medikament, der forsinker forværringen, selvom det ikke kan stoppe den helt. Jeg er desperat efter dette medikament, fordi tanken om demens skræmmer mig og min familie. Men medikamentet er meget dyrt, og jeg ved ikke hvor længe, jeg vil få det betalt.

Roses historie
Thumbnail

Hej. Jeg er 43 år, mor til tre og husmor. Jeg har lidt af depression i mange år. Min læge ordinerer antidepressiv medicin, som hjælper mig til at se livets lyse sider. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan mit liv ville være uden pillerne. Jeg spekulerer dog over, hvilken person jeg ville være uden pillerne. Hvem er jeg i det hele taget? Hjælper medicinen mig til at finde min sande personlighed? Eller gør den mig til en anden person – altid glad og smilende men…..en fremmed for mig selv?

Susans historie
Thumbnail

For tre år siden vidnede jeg på vegne af Lee, dengang 17 år, som var i retten for et drabsforsøg på en 15-årig. Jeg fortalte retten, at jeg er overbevist om, at Lee ikke havde kontrol over sin voldelige adfærd på grund af sin opvækst i en voldelig husstand. Jeg brugte hjernescanningsteknikker til at vise, at hans hjerne havde mindre grå områder i den præfrontale lap end normalt. Dette passer med det klassiske mønster for voldelig adfærd. Det hjalp til at overbevise juryen om en frikendelse for drabsforsøg og i stedet kende ham skyldig i den mildere sigtelse for ’vold under skærpende omstændigheder’.

Dr. Andersons historie
Thumbnail

Jeg underviser de ældste klasser i en grundskole. Op til en tredjedel af drengene i mine klasser tager medikamentet Ritalin, selvom størstedelen af dem ikke har ADHD (Attention Deficit and Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet), som det normalt ordineres til. Flere og flere velhavende forældre giver medikamentet til deres børn for at gøre dem bedre til at fokusere og studere. Kommer der en dag, hvor vi er nødt til at spørge eleverne om en urinprøve sammen med deres eksamenspapirer bare for at finde ud af, om deres præstationsniveau er et resultat af hårdt arbejde eller medicin?

Margarets historie
Thumbnail

John og jeg har lige fået vores første barn, en vidunderlig lille dreng, som hedder Oliver.
Nu skal jeg genoptage mit arbejde som freelance skribent. Mit hjerte brister ved tanken om at efterlade Oliver i en daginstitution hver eneste dag. Personalet er meget professionelt, men jeg har læst et sted, at babyer i vuggestuer bliver mere tilbøjelige til at blive involveret i kriminalitet. På den anden side, hvis jeg holder ham hjemme, vil han bruge meget tid på at se video og fjernsyn, og jeg har læst, at det også er skadeligt.

Sybils historie
Thumbnail

Min søn Kevin var ude for en motorcykelulykke for fem år siden. Han var 22 år. Lige siden har han været i en slags koma kaldet ’et vækstfremmende stadie’. Hans hjernebark er dødt, så han vil aldrig blive i stand til at tænke eller føle. Den eneste del af hans hjerne, der stadig lever, er hans ’dyrehjerne’, som får ham til at trække vejret og hans hjerte til at slå. Der er ingen chance for, at han vil få sin bevidsthed tilbage. Så hvad er meningen? Til tider føler jeg, at han er levende, andre gange at han er død, og nogle gange føler jeg, at jeg ikke kender forskellen.

Barbaras historie

INFO CARDSISSUE CARDS

Regulering af teknikker

Bør brug af hjernescanning tillades til andre formål end diagnosticering eller behandling af sygdomme? Hvem skulle have tilladelse til at bruge det?

Elektroder og piller

Er der forskel på at have en elektrode i sin hjerne og at tage en pille?

Menneskelig frihed og værdighed

Er retsordineret medicinsk behandling for aggressiv eller seksuelt upassende adfærd et overgreb på individets frihed og værdighed? Og hvad hvis behandlingen indebærer implantering af elektroder?

Forbedring af mig selv

Hvilke af følgende ting ville du forbedre, hvis det var muligt med kunstige midler (f.eks. piller, elektroder eller TMS osv.)?
• Hukommelse?
• Intelligens?
• Humør?
Er nogle metoder mere acceptable end andre?

Medicin og samfund

Vil forbedring af hjernen have omfattende social effekt? Vil nogen sociale grupper have en fordel frem for andre ved brug af den slags medicin?

Medicin til folk med magt

Skulle vi opfordre præsidenter og statsministre, som tager beslutninger af stor betydning for verden, til at tage medicin der forbedrer hjernen?

Påvirkning af evolution

Vil vi ændre menneskehedens evolution ved kunstigt at forandre den menneskelige hjerne?

Bedømmelse af risici

Hvordan kan vi vide noget om de langsigtede risici ved psykofarmaka, specielt når personer begynder at tage dem i en ung alder og over lang tid?

Kontrolleret brug af medicin

“Så snart et medikament er godkendt og accepteret, vil det blive brugt af raske mennesker til andre formål.”

Vil mennesker blive tvunget til at forbedre deres hjerne?

Der er risiko for, at arbejdsgivere og skoler, der efterspørger hårdt arbejdende ansatte og studerende, vil presse dem til at forbedre deres hjerne. Dette må stoppes.

Medicinens effekt

Er jeg stadig den samme person, hvis jeg tager medicin, der påvirker min hjerne?

Medicin eller terapi

Skal depression behandles med piller eller ved samtale med en terapeut?

Hvor finder vi nøglen?

Hvis et problem er placeret i hjernen, kan nøglen til løsning af problemet så kun findes i hjernen?

At sætte en grænse

Hvordan sætter vi en klar grænse mellem sundhed og sygdom i forbindelse med humørforstyrrelser?

Hvilken slags lidelse er depression?

Er depression individets eller samfundets lidelse?

At skjule problemerne

Er der risiko for, at brug af hjernemedicin kan dække over sociale problemer?

Samfundets standpunkt

Hvor meget accepteres variationen i menneskelig adfærd socialt?

Vores bekymring om medicin

“De fleste af os ville elske at gå muntre og lette gennem livet med en laserstråles fokus på vores arbejde og at nyde ekstatisk sex hver nat. Alligevel er de fleste af os bekymrede ved ideen om at opnå disse ting ved hjælp af medicin. Hvorfor?”

Hvem bestemmer?

“Hvem definerer adfærd og adfærdsforstyrrelser? Hvem bør kontrollere behandling?”

Forspring

“Er det etisk korrekt at bruge medicin til at tilegne sig en fordel frem for andre?”

Hjerneforbedring og retfærdighed

“Uddannelse er en vidensforstærker, som er meget ulige fordelt, men samfundet er ikke imod uddannelse. Omvendt er neurokognitive forstærkere relativt nemme at fordele lige.”

Medicin til at bestå eksamen

Hvis vidensforstærkende medicin udvikles, hvordan vil det da påvirke brugerne af dem?

Kaffe og andre stimulanser

Er brug af stimulanser før en test anderledes end at sluge en kop kaffe?

Udvidelse af domstolenes magt

Retten kan allerede tvinge kriminelle i behandling. Er der fare for at behandling vil blive påtvunget enhver, der af samfundet anses som ’afviger’?

Den udviklende hjerne

For tyve år siden troede forskerne, at hjernen ikke forandrede sig efter den tidlige barndom, bortset fra tab af nerveceller under aldring. I dag ved vi, at hjernen konstant ændrer sig selv i løbet af livet på grund af indlæring og tilpasning til omgivelserne.

Hvad er bevidsthed?

Forskere siger, at når vi er i gang med en handling, har vores hjerne allerede udført den. Det betyder, at det er vores hjerne og ikke vores bevidsthed, som kontrollerer vores handlinger. Bevidstheden er vores hjernes måde at forklare vores handlinger.

Forbindelse mellem adfærd og hjernens anatomi

I jagten på en forbindelse mellem adfærd og hjernens biologi og anatomi, har forskere opdaget, at 21 individer med ’asocial adfærd’ gennemsnitligt havde 11 % mindre volumen i en del af deres hjerner.

Dyremodeller

Ved at studere adfærdsmønstre som afhængighed, aggression og omsorg har forskere opdaget, at disse former for adfærd kan ændres med medicin. En del af denne viden bliver allerede anvendt på mennesker.

Resistens over for medicin

Personer, der lider af Parkinsons sygdom, har ikke fuld kontrol over deres bevægelser. Årsagen er døde hjerneceller i områder af hjernen, der kontrollerer bevægelse. Der findes medicin til behandling af Parkinsons sygdom, men mange mennesker bliver resistente over for den.

Behandling af biologiske og psykologiske problemer

Hjernestimulatorer er blevet brugt til behandling af Parkinsons sygdom og andre bevægelseshandicap. Disse stimulatorer afprøves nu til behandling af psykiatriske lidelser som depression og OCD (Obsessive Compulsive Disorder, der giver tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger).

Stamcelleterapi

Parkinsons sygdom er en god kandidat til stamcelleterapi, fordi de ødelagte områder i hjernen er små og lette at identificere. Erstatning af ødelagte celler ved hjælp af stamceller kan føre til forbedring eller endda helbrede sygdommen.

Det hvide snit

Mellem 1930-1950 blev skizofrene patienter behandlet ved at fjerne den forreste del af hjernen og dermed ændre deres personlighed for altid. Moderne teknikker til stimulering af hjernen virker meget mere selektivt på hjernen og er reversible.

Påvirkning af hjernen med magnetfelter

Det tyder på, at TMS (Transcranial Magnetic Stimulation) kan forbedre præstationer i hukommelse og ræsonnement, vække personer fra effekten af omfattende træthed eller lære folk nye færdigheder.

Medicinering som trend

Ved at give ikke-medicinske tilstande en medicinsk eller psykologisk mærkat, opmuntrer vi til behandling ved brug af ordineret medicinforbrug?

Medicinsk forstærkning

Medicinsk behandling kan gøre normale personer ”bedre en normale”. Medicinsk forstærkning eksisterer allerede for humør, hukommelse, erkendelse og essentielle funktioner som søvn, appetit og sex.

Nye antidepressive midler

Disse er meget sikrere end de foregående, og dette fører til en bredere anvendelse. Der er en trend i at bruge dem som “humør-lysnere”, blandt personer med perfekt helbred, som ønsker at ”føle sig bedre end godt tilpas.”

Behandling uden symptomer

Depression kan komme og gå, ofte med år imellem episoderne. I dag bliver patienter oftest behandlet med en ny generation af antidepressiv medicin over flere år, selv når de ikke har symptomer.

Fiktion møder facts

I Aldous Huxleys bog fra 1930, Brave New World, fik medikamentet kaldet Soma alle følelser af smerte til at forsvinde. I dag er et udvalg af hjernemedicin tilgængeligt efter forbrugerens valg eller ved ordinering.

Depressionsepidemi

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har identificeret depression som dette årtis største sundhedsrisiko.
Mentale forstyrrelser er en af hovedårsagerne til sygdomme og handicaps i Europa og hinsides.

Medicin uden ordinering

Meget hjernemedicin tages ikke bare som behandling for sygdomme. Nogle mennesker, som tager medicin mod angst, er ikke nødvendigvis særligt ængstelige.

Medicin for lærdom

Ritalin og lignende psyke-stimulerende medicin har vist sig at forbedre søvnløshed, reaktionstid, problemløsning og planlægning. Det anses for at være det mest anvendte rekreative medikament på amerikanske universitetsområder.

Hukommelsesforstærkende medicin

Mange medicinalfirmaer lægger i dag enorme kræfter i forskning i udvikling af medicin, der kan give hjernen et ”boost”. Kosttilskud til forbedring af hukommelsen er allerede en milliardindustri trods de få beviser for deres virkning.

Soldaterstyrke

Medicin til behandling af søvnforstyrrelser kan forlænge den vågne tilstand i flere dage. Raske menneskers brug af medicinen er blevet undersøgt i militæret.

Militære eksperimenter

Militæret bruger 20 millioner dollars på at undersøge nye metoder til forebyggelse af træthed, og metoder der gør soldater i stand til at holde sig vågne, opmærksomme og effektive i op til syv dage uden at lide nogen skade.

Supermennesker

USA’s militær har foreslået en opgradering af mennesker. De forsker i metoder til at gøre soldater kvikkere, sejere, hurtigere og stærkere - kort sagt, supermennesker.

Faren ved hukommelsesforstærkere

“Måske er det ikke godt at få sin hukommelse kronisk forbedret hver dag i resten af sit liv. Måske vil det skabe psykologiske bivirkninger som for eksempel at hovedet bliver fyldt med for mange ting, som er umulige at glemme.”

Over grænsen

Mange hjerneforbedrende medikamenter blev oprindeligt designet til behandling af medicinske tilfælde, men har vist sig at være sikre nok til yderligere anvendelse.

Medierne

Vi kender ikke effekten af mediernes informationsstrøm på den udviklende hjerne. Det er foreslået, at mediernes indflydelse på hjernen er farligere end medicin.

Register to download vote results of this PlayDecide game.Register