Neurovidenskab – “at gøre hjernen stærkere”

For tyve år siden troede forskerne, at hjernen ikke forandrede sig efter den tidlige barndom, bortset fra tab af nerveceller under aldring. I dag ved vi, at hjernen konstant ændrer sig selv i løbet af livet på grund af indlæring og tilpasning til omgivelserne.

Forskere siger, at når vi er i gang med en handling, har vores hjerne allerede udført den. Det betyder, at det er vores hjerne og ikke vores bevidsthed, som kontrollerer vores handlinger. Bevidstheden er vores hjernes måde at forklare vores handlinger.

I jagten på en forbindelse mellem adfærd og hjernens biologi og anatomi, har forskere opdaget, at 21 individer med ’asocial adfærd’ gennemsnitligt havde 11 % mindre volumen i en del af deres hjerner.

Ved at studere adfærdsmønstre som afhængighed, aggression og omsorg har forskere opdaget, at disse former for adfærd kan ændres med medicin. En del af denne viden bliver allerede anvendt på mennesker.

Personer, der lider af Parkinsons sygdom, har ikke fuld kontrol over deres bevægelser. Årsagen er døde hjerneceller i områder af hjernen, der kontrollerer bevægelse. Der findes medicin til behandling af Parkinsons sygdom, men mange mennesker bliver resistente over for den.

Hjernestimulatorer er blevet brugt til behandling af Parkinsons sygdom og andre bevægelseshandicap. Disse stimulatorer afprøves nu til behandling af psykiatriske lidelser som depression og OCD (Obsessive Compulsive Disorder, der giver tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger).

Parkinsons sygdom er en god kandidat til stamcelleterapi, fordi de ødelagte områder i hjernen er små og lette at identificere. Erstatning af ødelagte celler ved hjælp af stamceller kan føre til forbedring eller endda helbrede sygdommen.

Mellem 1930-1950 blev skizofrene patienter behandlet ved at fjerne den forreste del af hjernen og dermed ændre deres personlighed for altid. Moderne teknikker til stimulering af hjernen virker meget mere selektivt på hjernen og er reversible.

Det tyder på, at TMS (Transcranial Magnetic Stimulation) kan forbedre præstationer i hukommelse og ræsonnement, vække personer fra effekten af omfattende træthed eller lære folk nye færdigheder.

Ved at give ikke-medicinske tilstande en medicinsk eller psykologisk mærkat, opmuntrer vi til behandling ved brug af ordineret medicinforbrug?

Medicinsk behandling kan gøre normale personer ”bedre en normale”. Medicinsk forstærkning eksisterer allerede for humør, hukommelse, erkendelse og essentielle funktioner som søvn, appetit og sex.

Disse er meget sikrere end de foregående, og dette fører til en bredere anvendelse. Der er en trend i at bruge dem som “humør-lysnere”, blandt personer med perfekt helbred, som ønsker at ”føle sig bedre end godt tilpas.”

Depression kan komme og gå, ofte med år imellem episoderne. I dag bliver patienter oftest behandlet med en ny generation af antidepressiv medicin over flere år, selv når de ikke har symptomer.

I Aldous Huxleys bog fra 1930, Brave New World, fik medikamentet kaldet Soma alle følelser af smerte til at forsvinde. I dag er et udvalg af hjernemedicin tilgængeligt efter forbrugerens valg eller ved ordinering.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har identificeret depression som dette årtis største sundhedsrisiko.
Mentale forstyrrelser er en af hovedårsagerne til sygdomme og handicaps i Europa og hinsides.

Meget hjernemedicin tages ikke bare som behandling for sygdomme. Nogle mennesker, som tager medicin mod angst, er ikke nødvendigvis særligt ængstelige.

Ritalin og lignende psyke-stimulerende medicin har vist sig at forbedre søvnløshed, reaktionstid, problemløsning og planlægning. Det anses for at være det mest anvendte rekreative medikament på amerikanske universitetsområder.

Mange medicinalfirmaer lægger i dag enorme kræfter i forskning i udvikling af medicin, der kan give hjernen et ”boost”. Kosttilskud til forbedring af hukommelsen er allerede en milliardindustri trods de få beviser for deres virkning.

Medicin til behandling af søvnforstyrrelser kan forlænge den vågne tilstand i flere dage. Raske menneskers brug af medicinen er blevet undersøgt i militæret.

Militæret bruger 20 millioner dollars på at undersøge nye metoder til forebyggelse af træthed, og metoder der gør soldater i stand til at holde sig vågne, opmærksomme og effektive i op til syv dage uden at lide nogen skade.

USA’s militær har foreslået en opgradering af mennesker. De forsker i metoder til at gøre soldater kvikkere, sejere, hurtigere og stærkere - kort sagt, supermennesker.

“Måske er det ikke godt at få sin hukommelse kronisk forbedret hver dag i resten af sit liv. Måske vil det skabe psykologiske bivirkninger som for eksempel at hovedet bliver fyldt med for mange ting, som er umulige at glemme.”

Mange hjerneforbedrende medikamenter blev oprindeligt designet til behandling af medicinske tilfælde, men har vist sig at være sikre nok til yderligere anvendelse.

Vi kender ikke effekten af mediernes informationsstrøm på den udviklende hjerne. Det er foreslået, at mediernes indflydelse på hjernen er farligere end medicin.