Xenotransplantation

Jeg er dyretekniker. Det er utroligt, så knyttet man kan blive til de dyr, vi avler. Det er svært at se dem forsvinde, men det er nødvendigt. Det ville virkelig være forkert at behandle disse dyr dårligt, bare fordi de i sidste ende skal være en del af et eksperiment. Vi skylder os at tage os af dem. Jeg ved, at det ikke er naturligt, at de lever hele deres liv indendørs og ofte i isolation, men jeg synes stadig, de har et godt liv.

I ti år har jeg arbejdet for at bruge grisehjerter til transplantation i mennesker succesfuldt. Jeg har på egen hånd oplevet de forfærdelige lidelser hos personer født med en hjertesygdom. Min søn Toby var født med et svagt hjerte. Han kunne knap nok gå og kunne ikke lege med andre børn. Han ventede på at få doneret et hjerte, men han døde før, der stod et til rådighed. Jeg ønsker ikke, at andre børn og familier skal lide på samme måde som Toby. Derfor mener jeg, at xenotransplantation er vigtigt.

Jeg venter på en hjertetransplantation. Mit hjerte har været svagt i årevis, men en bilulykke forrige år var sådan et chok for mit system, at det har været utilregneligt siden da. Lægerne siger, at sandsynligheden for at finde et donorhjerte er lille. Jeg har hørt om xenotransplantation – transplantation af et grisehjerte i mennesker. Jeg er vegetar og har ikke lyst til at gøre det, men tanken bliver mere tiltrækkende, jo længere jeg venter. Jeg ønsker bare at se min datter vokse op og at blive rask igen.

Jeg er hjertekirurg på et hospital. Jer er specialiseret i hjertetransplantationer. Der er mange personer på venteliste til donororganer, og de fleste af dem kan ikke føre et fuldt aktivt liv. Jeg interesserer mig for brug af grisehjerter som alternativ til menneskehjerter. Nogle patienter ville gribe chancen – hvis de kunne. Min eneste bekymring er overførsel af vira. Efter forskrækkelsen over HIV og Creutzfeldt-Jakobs sygdom er det noget vi er nødt til at være forsigtige med. Vi ønsker ikke at slippe flere sygdomme løs i verden.

Jeg er 18 år. Jeg har rejst i Sydafrika i tre måneder, før jeg startede på college. Det gør mig virkelig vred. Så mange mennesker dør af AIDS-relaterede sygdomme. Der er medicin til rådighed i vesten, som kan hjælpe, men de bliver ikke sendt derned. Kondomer kan forhindre spredning af HIV, men de bliver heller ikke sendt! Hvorfor gør folk i vesten ikke noget for at hjælpe? Hvorfor fortsætter forskere med at smide penge i nye forskningsområder som for eksempel at skabe genetisk modificerede grise til organdonation? Der er andre måder at reducere menneskelig lidelse og bedre måder at bruge pengene på.

Jeg bor i New Delhi med min kone Radha, som er læge, og min familie. Jeg tror på, at det er karma – resultatet af en persons handlinger i enten dette liv eller et tidligere – som medfører fødselsdefekter, som for eksempel medfødte hjertedefekter. Radha fortæller mig, at folk i vesten ønsker at placere grisehjerter i mennesker. I vesten prøver forskere ting for opdagelsernes og berømmelsens skyld. I mellemtiden ser jeg hver dag folk sulte eller være invalideret af sygdomme, som kan forhindres. Hvorfor tillades det, at denne ulighed fortsætter?

Myson, som nu er 35 år, har en hjertefejl og var næsten ved at dø ved fødslen. Hun går meget langsomt med stok og behøver konstant pleje. Selvom vi er velhavende nok til at prøve mange hjælpemidler, hjælper ingen af dem. Min søn har været på ventelisten til en hjertetransplantation i nogle år. Jeg ville gøre hvad som helst for at se ham glad og rask. Jeg har hørt, at det måske er muligt at transplantere grisehjerter ind i mennesker. Jeg håber det lykkes for forskerne. Vil det ske tids nok til at redde min søn?

Jeg var desperat efter et nyt hjerte, og da de tilbød mig et fra en gris, sprang jeg til. Selvfølgelig er jeg taknemmelig for at have det bedre og for at være i stand til at kunne mere. Men jo længere tid der går, jo sværere får jeg det ved tanken om at have en del af en gris inden i mig. Hvis det var for eksempel en hofteerstatning lavet af knoglerne fra en gris, ville jeg ikke have noget imod det, men et hjerte er anderledes. Jeg føler, at mens min krop ikke afstøder hjertet fysisk, afstøder jeg det følelsesmæssigt.