Discover PlayDecide. Download games, prepare, play. GET STARTED

Xenotransplantation

Choose your language

PlayDecide games may be available in multiple languages

Play the game

Download, prepare, discuss & collect results.

SIGN INRegister

Xenotransplantation er en operation, der involverer brug af levende celler, væv og organer fra ikke-menneskelige kilder til transplantation i mennesker.

At diskutere xenotransplantation er vigtigt, fordi det rejser centrale spørgsmål som:
• Er det moralsk rigtigt at avle genetisk modificerede dyr for at bruge deres organer til transplantation i mennesker?
• Er xenotransplantation acceptabelt eller for risikabelt?
• Hvor længe skal vi fortsætte med at erstatte organer og celler i et menneskes liv?

Author / translator Andrea Bandelli

Xenotransplantation er en operation, der involverer brug af levende celler, væv og organer fra ikke-menneskelige kilder til transplantation i mennesker.

At diskutere xenotransplantation er vigtigt, fordi det rejser centrale spørgsmål som:
• Er det moralsk rigtigt at avle genetisk modificerede dyr for at bruge deres organer til transplantation i mennesker?
• Er xenotransplantation acceptabelt eller for risikabelt?
• Hvor længe skal vi fortsætte med at erstatte organer og celler i et menneskes liv?
• Bør xenotransplanterede patienter og deres familier udsættes for restriktioner fra myndigheder for at beskytte befolkningen fra potentiel spredning af vira?
• Hvordan afbalancerer vi individets frihed og adgangen til medicinsk behandling med den fjerne risiko for overførsel af en virus fra dyr til mennesker?

Created 8 February 2010
Last edited 20 June 2018
Topics Ethics, Health, Science
Original English

Policy positions

Policy position 1

Forudsat at risiciene er acceptable, skal vi transplantere organer fra levende dyr ind i mennesker.

Policy position 2

Fordi det er for risikabelt, skal vi ikke transplantere organer fra levende dyr ind i mennesker.

Policy position 3

Kun transplantation af dyreorganer i mennesker, hvis fordelene er sikre og meget store, og hvis fordelene afgjort opvejer risiciene.

Policy position 4

Af etiske og moralske grunde, skal vi ikke transplantere organer fra levende dyr ind i mennesker.

Story cards

Thumbnail

Jeg er dyretekniker. Det er utroligt, så knyttet man kan blive til de dyr, vi avler. Det er svært at se dem forsvinde, men det er nødvendigt. Det ville virkelig være forkert at behandle disse dyr dårligt, bare fordi de i sidste ende skal være en del af et eksperiment. Vi skylder os at tage os af dem. Jeg ved, at det ikke er naturligt, at de lever hele deres liv indendørs og ofte i isolation, men jeg synes stadig, de har et godt liv.

Sophias story
Thumbnail

I ti år har jeg arbejdet for at bruge grisehjerter til transplantation i mennesker succesfuldt. Jeg har på egen hånd oplevet de forfærdelige lidelser hos personer født med en hjertesygdom. Min søn Toby var født med et svagt hjerte. Han kunne knap nok gå og kunne ikke lege med andre børn. Han ventede på at få doneret et hjerte, men han døde før, der stod et til rådighed. Jeg ønsker ikke, at andre børn og familier skal lide på samme måde som Toby. Derfor mener jeg, at xenotransplantation er vigtigt.

Dr. Sharon Taylor
Thumbnail

Jeg venter på en hjertetransplantation. Mit hjerte har været svagt i årevis, men en bilulykke forrige år var sådan et chok for mit system, at det har været utilregneligt siden da. Lægerne siger, at sandsynligheden for at finde et donorhjerte er lille. Jeg har hørt om xenotransplantation – transplantation af et grisehjerte i mennesker. Jeg er vegetar og har ikke lyst til at gøre det, men tanken bliver mere tiltrækkende, jo længere jeg venter. Jeg ønsker bare at se min datter vokse op og at blive rask igen.

Bens historie
Thumbnail

Jeg er hjertekirurg på et hospital. Jer er specialiseret i hjertetransplantationer. Der er mange personer på venteliste til donororganer, og de fleste af dem kan ikke føre et fuldt aktivt liv. Jeg interesserer mig for brug af grisehjerter som alternativ til menneskehjerter. Nogle patienter ville gribe chancen – hvis de kunne. Min eneste bekymring er overførsel af vira. Efter forskrækkelsen over HIV og Creutzfeldt-Jakobs sygdom er det noget vi er nødt til at være forsigtige med. Vi ønsker ikke at slippe flere sygdomme løs i verden.

Dr. Dean Kusafuko
Thumbnail

Jeg er 18 år. Jeg har rejst i Sydafrika i tre måneder, før jeg startede på college. Det gør mig virkelig vred. Så mange mennesker dør af AIDS-relaterede sygdomme. Der er medicin til rådighed i vesten, som kan hjælpe, men de bliver ikke sendt derned. Kondomer kan forhindre spredning af HIV, men de bliver heller ikke sendt! Hvorfor gør folk i vesten ikke noget for at hjælpe? Hvorfor fortsætter forskere med at smide penge i nye forskningsområder som for eksempel at skabe genetisk modificerede grise til organdonation? Der er andre måder at reducere menneskelig lidelse og bedre måder at bruge pengene på.

Hildas historie
Thumbnail

Jeg bor i New Delhi med min kone Radha, som er læge, og min familie. Jeg tror på, at det er karma – resultatet af en persons handlinger i enten dette liv eller et tidligere – som medfører fødselsdefekter, som for eksempel medfødte hjertedefekter. Radha fortæller mig, at folk i vesten ønsker at placere grisehjerter i mennesker. I vesten prøver forskere ting for opdagelsernes og berømmelsens skyld. I mellemtiden ser jeg hver dag folk sulte eller være invalideret af sygdomme, som kan forhindres. Hvorfor tillades det, at denne ulighed fortsætter?

Vishnus historie
Thumbnail

Myson, som nu er 35 år, har en hjertefejl og var næsten ved at dø ved fødslen. Hun går meget langsomt med stok og behøver konstant pleje. Selvom vi er velhavende nok til at prøve mange hjælpemidler, hjælper ingen af dem. Min søn har været på ventelisten til en hjertetransplantation i nogle år. Jeg ville gøre hvad som helst for at se ham glad og rask. Jeg har hørt, at det måske er muligt at transplantere grisehjerter ind i mennesker. Jeg håber det lykkes for forskerne. Vil det ske tids nok til at redde min søn?

Nanous historie
Thumbnail

Jeg var desperat efter et nyt hjerte, og da de tilbød mig et fra en gris, sprang jeg til. Selvfølgelig er jeg taknemmelig for at have det bedre og for at være i stand til at kunne mere. Men jo længere tid der går, jo sværere får jeg det ved tanken om at have en del af en gris inden i mig. Hvis det var for eksempel en hofteerstatning lavet af knoglerne fra en gris, ville jeg ikke have noget imod det, men et hjerte er anderledes. Jeg føler, at mens min krop ikke afstøder hjertet fysisk, afstøder jeg det følelsesmæssigt.

Anna i 2030

INFO CARDSISSUE CARDS

Spiser mennesker ikke alligevel grise?

Nogle mener, at når vi slår grise ihjel for at spise dem, så skal vi afgjort også bruge deres organer til at redde liv. Andre mener ikke, at det er det samme – det er naturligt at spise dyr men kunstigt at bruge deres organer.

Hvilken brug af grise bør vi tillade?

Bør vi indføre menneskegener i grise eller griseorganer i mennesker? Bør vi tillade kloning af grise for at fjerne visse gener?

Ventelister

For tiden er der lang ventetid på menneskeorganer. Det involverer forringelse af sundheden, betydelig bekymring og tab af menneskeliv. Tilhængere mener, at der kan avles nok dyr til at overvinde dette.

Etniske minoriteter

Xenotransplantation ville være særlig nyttigt for eksempelvis etniske minoriteter, som har svært ved at finde passende menneskeorganer.

At stoppe handlen med organer

Køb og salg af menneskeorganer, specielt nyrer, fortsætter trods lovgivning mod dette i mange lande. Succesfuld xenotransplantation kunne måske stoppe det.

Et alternativ til menneskevæv

Xenotransplantation kunne være et alternativ til brug af menneskevæv fra aborterede fostre.

At acceptere vores dødelighed

Prøver vi at snyde døden? Er der et punkt, hvor vi bør acceptere vores dødelighed og stoppe med at erstatte organer?

Brug af dyr til behandling af mennesker?

Hvor langt hen af vejen kan det retfærdiggøres at bruge dyr i jagten på behandlinger til mennesker?

Et etisk dilemma

Er det forkert at skabe dyr for at bruge deres organer til transplantationer?

Afbalancering af risici

For en uhelbredeligt syg patient, som tilbydes et grisehjerte, kan risikoen for at blive smittet med en virus føles relativt lille.

En risiko af ukendte proportioner

Risikoen for overførsel af vira til befolkningen er meget fjern, men den kan have alvorlige konsekvenser, hvor den sker.

Individ versus samfund

Hvordan holder vi liv og helbred for en individuel patient eller pårørende op i mod en bredere risiko for samfundet?

Grisenes status

Opmuntrer brug af grise som organdonorer og behandling af dem som råvarer os til at tænke, at de kun eksisterer til fordel for mennesket?

Når risikoen er for stor

I 2000 indstillede det britiske Roslin Institut sin forskning i xenotransplantation på grund af risikoen for spredning af retrovira. I stedet koncentrerede de sig om at genskabe væv fra stamceller.

Europæisk accept

I en europæisk afstemning fandt 36 % xenotransplantation acceptabelt.

Forsigtighedens ord

“Intet ville være værre end at vi skabte en pest i jagten på at redde vores liv.” Ledende artikel i New Scientist magazine i 1998.

En uønsket sideeffekt

Introduktionen af xenotransplantation vil ikke udrydde behovet for menneskeorganer, men det reducerer måske folks vilje til at donere dem.

Patent på dyr

Ønsker om at tage patent på genetisk modificerede grise produceret til xenotransplantation ville øge debatten omkring det moralske og lovmæssige i at tage patent på dyr.

Liv i isolation

At holde genetisk modificerede grise frie fra infektion kan medføre en ændring i deres livsbetingelser og skade deres velfærd. De kan blive holdt i isolation eller i et ikke-naturligt miljø uden de genstande, som beriger deres liv.

Sygdomme uden symptomer

Virale infektioner som HIV kan have lange usynlige perioder, hvor ingen symptomer ses. En ny sygdom forårsaget af xenotransplantation kan sprede sig i adskillige år før den identificeres.

Når screening er forkert

Grise, aber og menneskeaber har ukendte smitsomme organismer, som man ikke screener for. Smittende organismer identificeres normalt først, efter at den sygdom, de forårsager, er kommet frem.

Respekt for etiske valg

Patienter bør have ret til at afslå en xenotransplantation af etiske grunde, men deres afslag bør ikke påvirke deres chance for at få et menneskeorgan til transplantation.

Den samfundsøkonomiske beregning

Fordelene ved xenotransplantation bør sammenlignes med omkostningerne ved sundhedsservice. De bør også sammenlignes med fordelene ved brug af den samme mængde på offentlige sundhedsprogrammer.

Nye ansvarsområder

Den midlertidige britiske regulative autoritet for xenotransplantation har udtalt, at enhver, der modtager et transplanteret dyreorgan, må affinde sig med livslang overvågning og aldrig have ubeskyttet sex.

Hvad er xenotransplantation?

Xenotransplantation omfatter:
• Transplantation af hele organer.
• Celletransplantationsterapi
• Bioartificial Liver Devices (BAL) – når celler fra svinelever udfører menneskets levers essentielle funktioner.

Traditionelle transplantationer

Siden den første hjertetransplantation, har levende menneskeorganer været den foretrukne metode til transplantation.

Organ-tomrummet

For hvert doneret organ er der fem patienter, som venter på en organtransplantation. Dette underskud går under navnet ‘organ-tomrummet’. Det er alvorligt, for som regel er der ingen alternativer til behandling.

Transplantationer redder liv

Ofre for cystisk fibrose, en arvelig sygdom, bliver sandsynligvis ikke over tredive uden en hjerte- eller lungetransplantation.

Levende donorer

Det høje antal nyretransplantationer i Norge skyldes det høje antal af levende nyredonorer.

Donorkampagners effektivitet

70 % af britiske indbyggere er positivt stemt for at donere deres organer efter deres død. Men kun en fjerdedel bærer donorkort. Offentlige kampagner har ikke gjort den store forskel.

En løsning på donor-tomrummet

Xenotransplantation kunne være løsningen på underskuddet af organer til transplantation (‘organ-tomrummet’), ved brug af grise eller primater (hovedsageligt menneskeaber og aber), fordi de er størrelsesmæssigt og strukturelt ens med menneskers.

Er grise bedre end aber?

Grise er den foretrukne art som organdonorer til mennesker, fordi deres organer er omtrent samme størrelse, er relativt billige og bærer færre etiske problemstillinger i forhold til aber.

Mere end organtransplantation

Udover hele organer, studeres der i brug af nerveceller fra grise til behandling af Parkinsons og Huntingtons sygdom.

Problemer med afstødelse

Vanskelighederne med xenotransplantation er, at menneskets immunsystem genkender det nye organ som ‘fremmed’ og prøver at slå det ihjel.

Forbedring af transplantation

Transplantation af menneskeorganer er blevet mere succesfuldt, fordi medikamenter, der undertrykker immunsystemet, hæmmer afstødelse og fordi operationsteknikkerne er blevet bedre.

Forlængelse af liv efter en transplantation

To tredjedele af patienter, som har modtaget en nyre lever mere end fem år efter operationen. Der findes eksempler på, at patienter, som har fået en transplantation, har fået deres liv forlænget med op til tyve år.

Livslang terapi

Selv patienter, som har fået en transplantation med menneskeorganer, behøver livslang behandling med medicin, der undertrykker immunsystemet.

Genetisk modificerede dyr

For at undgå afstødelse modificerer forskere dyr genetisk ved at fjerne molekylet, som markerer andre arter som fremmede for menneskets immunsystem eller ved at introducere menneskegener hos grise.

Spredning af sygdomme imellem arter

Det transplanterede organ kunne overføre en sygdom mellem arterne. Jo tættere arterne er, jo større er sandsynligheden. Af denne grund anses grise som sikrere end aber, men vira fra grise har inficeret menneskeceller i laboratorietests.

Skjulte trusler

Nogle vira forårsager ikke sygdom i værtsarten, men kan medføre sygdom hvis de spredes til en anden art.

At dæmpe immunsystemet

Transplantationspatienter får deres immunsystem hæmmet med medicin. Det gør dem udsatte over for retrovira. Enhver infektion kan da spredes til den bredere befolkning.

Fordelen ved at klone grise

En metode er at fjerne et gen fra grise, som normalt sætter afstødelse af organer i gang. Sådan et gen-’knockout’ kan kun udføres ved brug af klonede grise.

Tidligere eksempler på sygdomme på tværs af arter

Sygdomme kan spredes på tværs af arter. En HIV-stamme kom oprindeligt fra aber. Kogalskab (Bovine Spongiform Encephalopathy) blev overført til mennesker som Creutzfeldt-Jakobs sygdom, som er dødelig. Se infokort 16.

Virusoverførsel mellem arter

Laboratorieeksperimenter har fundet nogle virusoverførsler fra grise- til menneskeceller. Der er dog ikke noget bevis for, at hjerter eller blod fra grise har overført vira til mennesker.

Alternativer til xenotransplantation 1

Forebyggelse i form af sundere livsstil reducerer hjertesygdomme. Dette kan dog ikke forebygge mange af de tilstande, som fører til behov for transplantationer.

Alternativer til xenotransplantation 2

At øge organdonationer. Dette kunne gøres med et ’aktivt fravalg’-system: med mindre man udtrykker noget andet, vil man gå ud fra, at folk er villige til at donere deres organer efter deres død.

Alternativer til xenotransplantation 3

Kunstige organer, som et batteridrevet hjerte, selvom disse har deres egne problemer, som blodkoagulering. Desuden er de meget dyre.

Alternativer til xenotransplantation 4

Stamceller. Stamceller er masterceller, som kan producere andre typer af celler. De kunne bruges til at producere hjerte- eller levervæv og være et supplement til defekte organer.

Register to download vote results of this PlayDecide game.Register