HIV/AIDS og lovbestemt ansvar

Richard Schmidt er en doktor fra Louisiana, USA, som blev beskyldt for at inficere sin elsker Janice ved at injicere hende med HIV+-blod fra en af sine patienter. Janice påstod, at Schmidt havde injiceret hende, for at tage hævn på hende, fordi hun havde prøvet at ende deres forhold. Forskere var i stand til at afgøre, at Schmidts patient sandsynligvis var kilden til virusen fundet i Janice. Schmidt blev fundet skyldig og blev straffet med halvtreds år i fængsel.

I juni 2004 blev Morat fra Frankrig ifølge lovgivning om forgiftning (Frankrig har ingen specifikke anti-HIV love) fundet skyldig i at have undladt at oplyse om sin status til to kvinder, som begge efterfølgende blev HIV-positive. Han blev straffet med seks års fængsel.
‘Femmes Positives’ er en fransk gruppe, som presser på for at få indført specifikke HIV-relaterede love, som vil give dem ret til at sagsøge deres tidligere elskere.
Disse to faktorer har stimuleret en massiv debat i Frankrig om hvorvidt HIV-positive personer bør deles i ‘ofre’ eller ‘kriminelle’ i lovens øjne, eller hvorvidt de konventionelle læresætninger om ’fælles ansvar’ bør bevares.

I marts 2005 i Storbritannien blev Dica fundet skyldig i hensynsløs (frem for velovervejet) alvorlig skade på kroppen mod to kvinder. Han hævdede, at kvinderne havde givet samtykke til risikoen for ubeskyttet sex med ham.
Men anklagen lød, at han aktivt havde overtalt en af kvinderne til ikke at bruge kondom, selvom han godt vidste, at han var HIV-positiv. Han fik også den anden til at tro på at han var HIV-negativ og enlig advokat, mens han i virkeligheden var HIV-positiv, arbejdsløs, gift og far. Han fik en fængselsstraf på fire og et halvt år.

Maj 2005: En mor fra Hamilton i Canada blev sigtet for kriminel hensynsløshed, der førte til kropslig skade efter at have nægtet behandling før og efter graviditeten og ignoreret rådgivning, der ville have forhindret hendes baby i at få HIV. Efter fødslen af en rask baby i 2003 blev kvinden gravid igen i 2004 og skiftede læge. Hun fortalte ikke sin nye læge om sin positive status, så hendes baby fik ikke den nødvendige medicin. På trods af, at hun i følge sin læges råd ikke havde ammet sin første baby, ammede hun sin anden baby, som senere blev testet HIV-positiv.

I juni 2005 blev Dalley, en New Zealænder sigtet for kriminel forulempelse efter at have haft ubeskyttet sex med sin kæreste uden at fortælle om sin HIV-status. Hun forblev HIV-negativ, men fortalte i begyndelsen Dalleys familie, at hun var positiv. Hun indrømmede senere at have løjet, men sigtelserne blev fastholdt på grund af den påståede mentale stress og de psykiske traumer, hun havde lidt ved at finde ud af sin kærestes status. Dalley blev straffet med 3000 timers samfundstjeneste, seks måneders rådgivning og en erstatning på 1000 $ til sin ekskærestes rådgivning og andre udgifter.

I juni 2005 blev Canadisk Røde Kors ført i retten efter at tusind canadiske indbyggere blev smittet med HIV fra inficerede produkter med blod i de sene 1980ere og tidlige 1990ere. Røde Kors havde forsømt at anvende screeninger for HIV og hepatitis i nogle år efter at tests blev tilgængelige. Officielle anklager blev droppet efter organisationens tilståede skyld, dens undskyldning til ofrene samt frivillig kompensation til ofrene. Udover en bøde på $5,000 gav de $1.5 million (ikke finansieret af offentlige donationer) til for det første skolarstipendiater til de ramte børn og for det andet til forskning i medicinske fejl.

Pavlos Gergiou, en cypriotisk fisker, smittede sin britiske elsker, Janette Pink, under en ferieromance. I 1997 lykkedes det endelig Ms Pink at overtale de cypriotiske domstole til at føre ham i retten. Han fik en fængselsstraf på femten måneder. På samme tid bekendtgjorde den britiske regering, at de 1861 lovovertrædelser mod ’the Person Act’ skulle revideres, så de overlagte, men ikke hensynsløse, overførsler af sygdomme kunne straffes med op til livstid. Eftersom dette ikke er sket, så den første sag af sin art om ’hensynsløs overførsel’ dagens lys i 2003 (se 'Mohammed Dica').

I 2000 blev Feston Konzani, en afrikansk asylansøger bosat i England, diagnosticeret HIV-positiv og rådet til at advare fremtidige partnere om sin status. Senere havde han sex med tre kvinder uden at fortælle dem, at han var HIV-positiv. Kvinderne blev HIV-positive og førte ham senere i retten. Konzani argumenterede for at kvinderne havde samtykket til risikoen for at pådrage sig en kønssygdom ved at have ubeskyttet sex med ham.
I 2004 blev han idømt ti års fængsel. Dommeren fortalte ham, at dommen skulle afskrække andre HIV-positive personer fra at gøre det samme.