Discover PlayDecide. Download games, prepare, play. GET STARTED

Stamcellers

Choose your language

PlayDecide games may be available in multiple languages

Play the game

Download, prepare, discuss & collect results.

SIGN INRegister

Introduktion

Stamceller er menneskekroppens masterceller, som kan gøre en af to forskellige ting.
Enten kan de kopiere sig selv, eller også kan de producere andre typer af celler. I fosterets tidlige stadie indeholder det stamceller, som langsomt specialiserer sig i at producere alle kroppens forskellige celler.

Stamcellers medicinske betydning

Author / translator

Introduktion

Stamceller er menneskekroppens masterceller, som kan gøre en af to forskellige ting.
Enten kan de kopiere sig selv, eller også kan de producere andre typer af celler. I fosterets tidlige stadie indeholder det stamceller, som langsomt specialiserer sig i at producere alle kroppens forskellige celler.

Stamcellers medicinske betydning

Stamceller fra fostre indsprøjtes ikke direkte i en voksen krop, fordi der er risiko for, at de kan fortsætte med at kopiere sig selv og blive til cancerceller. Men i laboratoriet kan de under særlige betingelser induceres til at vokse sig til (i princippet) enhver type celle i menneskekroppen. Dette ville give en bekvem beholdning af celler til erstatning af celler, der normalt ikke kan erstattes, når de først er skadede, som for eksempel hjerte- og nerveceller.

Tag for eksempel en patient med en skade i rygsøjlen. De kunne måske blive raske, hvis nerveceller blev indsprøjtet i rygsøjlen. Nerveceller kan måske blive i stand til at forsinke eller endda stoppe Parkinsons sygdom. Bugspytkirtlens celler kan udvikle diabetes under kontrol osv. Potentialet er selvsagt enormt, men i forskningens tidlige stadie er det svært at vide, hvor mange af disse håb der i realiteten vil blive til værdige behandlinger. At bruge fostre til at opnå disse resultater er i hvert fald kontroversiel.

Created 2 September 2010
Last edited 21 June 2018
Topics Ethics, Health, Science
Original English

Policy positions

Policy position 1

Markedet er ikke reguleret. Det er muligt og acceptabelt for par at få testet fostrets køn og personlighedstræk, hvis de ønsker det.

Policy position 2

Kontrol af hvem der kan udføre undersøgelse af genetiske sygdomme med inddragelse af angivne professionelle organisationer og en frivillig praksiskodeks. Dette håndteres af en uafhængig instans. Ingen bevillinger.

Policy position 3

Må kun bruges til genetiske sygdomme med alvorlige medicinske konsekvenser, ikke i forbindelse med køn eller personlighedstræk. Bevillinger udstedt til specifikke tests og tilstande. Uafhængig overvågning og evaluering.

Policy position 4

Bevillinger og streng overvågning og evaluering. I hvert land vil en uafhængig instans (som The Human Fertilization and Embryology Authority, Storbritanniens uafhængige enhed, som sikrer god praksis i fertilitetsbehandling og forskning i fostre) registrere alle udførte tests.

Story cards

Thumbnail

Anna Fitzgerald er forsker og arbejder med inducerede pluripotente stamceller. Hun er optimistisk med hensyn til mulighederne i genprogrammering af celler og mener, at stamcellebehandlinger bliver meget vigtige som en metode til behandling af de underliggende årsager til mange alvorlige sygdomme. Hun ved imidlertid godt, at disse behandlinger stadig ligger langt ude i fremtiden og mener ikke, at man skal fremskynde kliniske forsøg. Hun er også bekymret for, at det vil kræve mange resurser at gøre behandlinger tilgængelige for mange mennesker på en omkostningseffektiv måde. Hun ønsker, at hendes forskning giver fordele for alle, ikke kun for en lille gruppe rige patienter, som har råd til specialistbehandling.

Anna Fitzgerald
Thumbnail

Mrs. Liz Hopeful har været gift i fem år. Hun vil virkelig gerne have børn, men det er ikke sket. Derfor er hun og hendes mand begyndt på Reagensglasbehandling. Behandlingens første cyklus slog fejl, men de har stadig seks fostre opbevaret koldt. De har alle sammen navne. Et af skemaerne de udfyldte, spurgte om de var parate til at donere nogle af fostrene fra reagensglas til stamcelleforskning. Ideen om, at der bliver eksperimenteret med fostrene skræmmer Liz.

Mrs. Liz Hopeful
Thumbnail

Fader O’Reilly er katolsk præst. Han møder mange lidelser rundt omkring i verden og i sit eget land, og han har dyb medfølelse. Men tro mod sin kirkes lærdom, tror han, at et menneskefoster er et helligt liv fra undfangelsen og derefter. Det betyder, at det er umuligt at acceptere enhver form for forskning på fostre. Eksperimenter bør kun udføres på stamceller taget fra navlestrengsblod. Han mener ikke, at forskere selv bekymrer sig om de spirituelle love, og bør vejledes af dem som gør.

Fader O’Reilly
Thumbnail

Mit navn er Áron Sárallyai. Jeg er universitetsstuderende og 23 år gammel. Jeg er født med en arvelig, primær immundefekt, som har været årsag til mange vanskelige sygdomme hele mit liv. Min helbredstilstand blev værre og værre i løbet af de seneste år, og til sidst blev jeg alvorligt syg. Den eneste behandling, som har hjulpet, har været stamcellebehandling. Jeg har fået stamceller fra en fremmed, voksen donor, og det er jeg utrolig taknemmelig for. Processen var smertefri for os begge. Med de donerede stamceller kan mit immunforsvar være det samme som donorens immunforsvar. Jeg fik en chance for at blive rask. Jeg er for stamcellebehandling, men kun med voksne frivillige, da det kan kurere alvorlige sygdomme. Men jeg synes også, at man skal være forsigtig, for det er ikke nogen mirakelkur. Men hvis man er tilstrækkelig påpasselig, kan det hjælpe mange mennesker.

Áron Sárallyai
Thumbnail

Sir Grant Cameron leder et af de førende forskerhold inden for stamcelleforskning. Han er bekymret over, hvad han ser som en vulgær følelsesmæssig appel fra dem, som er imod forskning med fostre. Det er irrationelt at tillægge menneskelig moral-status til noget, der bare er en klump celler på et meget tidligt udviklingsstadie. I mediesammenhænge appellerer han til en intelligent rationel debat. Hvordan kan andre fornægte en kur for så mange mennesker? Han mener, det er umoralsk at stå i vejen for denne forskning, som kan finde behandling til svækkende sygdomme.

Sir Grant Cameron
Thumbnail

Janice Fortune har hele sit liv været selvstændig forretningsdrivende. Hun opbygger et firma for at skabe humane stamceller til forskning og senere klinisk brug. Hun bekymrer sig om syge mennesker og er opmærksom på etiske problemstillinger. Men hendes største bekymring er, hvordan hun skal køre et levedygtigt firma, når de store forventninger til stamceller kan ligge ti år ude i fremtiden. Hvis fostre ser ud til at levere de ønskede resultater hurtigst, vil hun bruge dem; hvis voksne stamceller ser mest lovende ud, vil hun vælge den vej.

Janice Fortune
Thumbnail

Ted Murdoch er 50 år og har en god karriere. Han er tæt på sin familie og glæder sig til at gå på pension. Men han har fået stillet diagnosen Parkinsons sygdom og er allerede ved at miste nogle funktionelle evner. Sygdommen skræmmer ham. Han vil dø langsomt og sandsynligvis forårsage meget smerte for sin familie. Han vil ikke være en byrde. Han har hørt om stamceller som en mulig behandling og føler, det kunne redde en som ham. Han bliver en stærk støtte til forskning på fosterstamceller. Sammen må de få bugt med sygdommen.

Ted Murdoch
Thumbnail

Amanda er en ung cellebiolog på et førende institut for stamcelleforskning. For nylig tillod regeringen hendes chef at bruge klonede fostre ved brug af en blodprøve fra en patient med motorneuron-sygdom.
Stamceller ville blive taget fra dem for at skabe forsyninger af celler, som udviser sygdommen. Amanda er bekymret for at skabe fostre udelukkende til forskning. Hun er bange for, at individuelle forskere kan bruge resultatet til at skabe klonede babyer. Projektet er usikkert men kan måske føre til et kæmpe gennembrud i forståelsen af en slem sygdom. Hun kæmper med at finde sit standpunkt.

Amanda Prentice
Thumbnail

Zed er transhumanist. For ham er regenerativ medicin ved brug af stamceller kun et kortsigtet mål. Han imødekommer en sammensmeltning af genetisk forskning, stamcelleforskning, hjerneforskning, kybernetisk forskning og nanoteknologi. Dette vil åbne permanent op for genetiske ændringer hos mennesket og meget andet. Det vil ikke bare eliminere genetiske sygdomme men også muliggøre forbedring af os mennesker. Vi kunne udvide vores intelligens, udvide vores sansekapacitet, øge udholdenhed og overvinde aldring. Jeg foragter vores nuværende religiøse og etiske kortsynethed. Vi bør gribe vores menneskelige skæbne. Etiske vedtægter må ikke nægte os den skæbne.

Zed Omega
Thumbnail

Dr. Sharon Taylor er neurokirurg og har ofte patienter, som er lammede på grund af en alvorlig skade på rygmarven. Hun følger med i den seneste udvikling og vil meget gerne prøve den nyeste teknologi, men hun er bekymret over, at stamceller ofte præsenteres som en mirakelkur. Hun føler sig under pres fra patienter og deres familier for at foretage stamcelletransplantationer, uanset risikoen. Hun ved imidlertid, at behandlingerne ikke er grundigt testede, og at kliniske forsøg kun er i den indledende fase. Hun vil ikke anvende stamceller, før der er en sikker og effektiv behandling, men hun er bekymret for, at desperate patienter vil henvende sig til skrupelløse mennesker, som udnytter dem for at tjene penge uden at tage hensyn til risikoen.

Dr. Sharon Taylor

INFO CARDSISSUE CARDS

Et stort potentiale

Hvis fosterstamcellers styrke kan udnyttes til fulde og vi ikke forhindres af modstandere, har vi potentialet til at behandle en bred vifte af nutidens uhelbredelige alvorlige sygdomme.

Liv

Hvornår begynder et menneskes liv?

Hvad er et foster?

Hvilken status skal vi give et fjorten dage gammelt foster:
• Bare en klump celler;
• Et potentielt eller udviklende menneske;
• Fuldt udviklet menneske;
• Fostervand

Forskningens berettigelse

Retfærdiggør udsigten til behandling af nutidige dødelige sygdomme, at stamcelleforskningen bruger menneskefostre?

En etisk byttehandel

Er forskning i fosterstamceller forkert, fordi det er uacceptabelt at ødelægge et nyt liv, selv om det er for at redde en syg persons liv?

Hvis moralske værdier?

Bør vi danne vores egen mening om, hvilken verden vi vil leve i og ikke være bundet af tidligere moralske værdier?

Videnskab og menneskets værdier

Bør vi være forsigtige med at ofre vores dybt forankrede værdier under pres fra videnskabelig innovation?

Hvilken brug af fostre kan retfærdiggøres?

Er det forkert at skabe fostre kun til brug for stamcelleforskning, men OK at bruge overskydende fostre fra REAGENSGLASBEHANDLING eller fostre, der alligevel vil blive destrueret?

Reservedelsmaskiner?

Hvis vi skaber fostre udelukkende som en kilde til stamceller, er det så det samme som at skabe en kilde til reservedele?

Andre spørgsmål i forbindelse med graviditet

Bør vi tillade IVF (eller ‘reagensglasbørn’) eller PGD (udvælgelse af fostre for at undgå alvorlige genetiske sygdomme)?

En glidebane?

Bringer skabelsen og anvendelsen af klonede fostre os nærmere til skabelsen af klonede babyer?

Et skridt af gangen?

Bør vi først forske med klonede fostre efter grundigt at have udforsket potentialet af stamceller fra tiloversblevne fostre fra REAGENSGLASBEHANDLING eller fra voksent væv grundigt?

Hvilke moralske grænser bør videnskab have?

Bør vi sætte moralske grænser for videnskab og kun tillade forskning uden fosterstamceller? Ville vi stadig drage alle de forventede fordele fra stamceller?

Grænserne for forskning med fostre og abort

Er 14-dages-grænsen for fosterforskning og 24-uges-grænsen for abort baseret på videnskab eller moralske holdninger, eller er de bare vilkårlige lovmæssige grænser?

At begrænse brug af forskning

Et FN-forbud om menneskelig kloning er fremlagt. Bør samfundet forsøge at begrænse videnskabens anvendelser? Eller vil forskning altid blive gjort, hvis det kan blive gjort?

Hvem bør involveres?

Hvem bør involveres i at udvikle stamcelleteknologier - og terapier? Regeringen, private korporationer, fonde eller forvaltningsinstitutioner?

Andre anvendelser for pengene

Bør forskningsmidlerne for al stamcelleforskning omfordeles til budgettet for hjælp til udlandet for at øge den basale sundhedssektor i de fattige lande?

Effekten på udviklingslande

Vil disse teknologier gøre det globale skel mellem rig og fattig bedre eller værre?

Stamcelleforskning handler ikke kun om fostre

Hvis al finansiering af stamcelleforskning blev fjernet, ville forskning på voksne stamceller i knoglemarvtransplantation for leukæmi stoppe.

For høje forventninger?

Skaber vi falske forventninger om behandlinger for personer med degenerative sygdomme?

Forskning i fostre og livskvalitet

Hvor langt hen af vejen kan vi retfærdiggøre kontroversiel forskning med fostre for at hjælpe den ældre del af befolkningen til et bedre liv? Hvad hvis kvaliteten af alderdommen ikke kan forbedres særlig meget?

Accepter at vi alle skal dø en dag

Er der en endelig grænse for medicinsk forskning? Kommer der et tidspunkt, hvor vi må acceptere vores dødelighed og virkelighedens lidelser?

Et spørgsmål om demokrati

Hvor demokratisk er udformning af politik på disse områder, og hvor demokratisk bør den være?

Samfundets rolle

Selv i medicinens verden, må forskerne ikke udforme reglerne til at passe til deres mål. Samfundet har ret til at sige, hvad der bør og ikke bør forskes i.

Hvem skal betale?

Stamcelleforskning har stort potentiale til behandling af alvorlige sygdomme. Men hvor skal pengene til vigtig forskning komme fra? Hvem skal betale for den dyre proces med at skabe patientspecifikke stamceller og specialiserede celler til behandling af sygdomme?

Hvilken lovgivning har vi brug for?

Inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler) kan muligvis anvendes til at skabe mange klonede børn på basis af en voksens celler. Hvilken lovgivning skal vedtages for at kontrollere, hvordan forskningen i iPS-celler udvikles og anvendes? Hvordan kan man lovgive med henblik på fremtidig udvikling?

Er det et spørgsmål om politik?

Hvis forskningen kontrolleres nøje af regler og lovgivning, risikerer man så, at der går for meget politik i forskningen? Hvor stor indflydelse skal en politisk lobbyist, som ikke er specialist på området, have?

Hvad er stamceller?

Stamceller er menneskekroppens masterceller, som er i stand til enten at producere kopier af sig selv eller til at producere andre typer af celler.

Stamceller i fostre og voksne

I fosteret specialiserer stamceller sig langsomt til at producere alle kroppens celler. I voksent væv eksisterer stamcellerne for hele tiden at gendanne kroppens specifikke celler i løbet af et menneskes liv.

Hvor kommer stamceller fra?

Menneskets stamceller er blevet udtaget fra:
• Fostre
• Voksent væv (for eksempel knoglemarv)
• Navlestrengsblod
• Fostervand

Opbevaring og brug af stamceller

Opbevaring og brug af stamceller

Forskere er i stand til at isolere stamceller og opbevare dem uendeligt i laboratoriet. De kan da inducere nogle stamceller til at omdanne sig til andre typer celler (for eksempel nerveceller, hudceller osv.)

Fordele ved stamceller

Stamceller – eller kroppens celler, der stammer fra dem – kan være i stand til at forsinke eller endda stoppe nogle degenerative sygdomme, reparere ødelagt væv eller kurere forbrændinger.

Hvad er degenerative sygdomme?

Degenerative sygdomme kan påvirke mennesker fra barndom til alderdom: De inkluderer:
• Parkinsons sygdom
• Diabetes
• Cystisk fibrose
• Multipel sklerose
• Muscular dystrophy
• Leukæmi
• Hepatitis
• Osteoporosis

Status for nutidens forskning

Forskning på et tidligt stadie. En dag vil stamceller måske føre til celleerstatningsterapier, men det er uvist, hvor effektive de vil være.

At bruge stamceller fra fostre

At bruge stamceller fra fostre

Fosterstamceller tages som regel fra fostre undfanget ved IVF. Cellerne tages, når fostret er ca. en uge gammelt. Det har 30 - 150 udifferentierede celler og måler 0,14 millimeter. Derefter destrueres fostret.

Hvilke fostre kommer stamceller fra?

Fostre anvendt til forskning kommer for det meste fra overskud fra kliniske behandlinger som eksempelvis REAGENSGLASBEHANDLING. Til tider bliver de skabt specifikt til forskning.

Overskydende fostre

Ved REAGENSGLASBEHANDLING fremkommer overskydende fostre, når der skabes flere fostre, end et par ønsker at få implanteret. I dag opbevares hundrede tusinder af disse fostre i Europa.

Stamceller fra voksne

Stamceller findes i voksent væv, som eksempelvis i knoglemarv og i hjernen. Der er få af dem, og ofte er de svære at få fat på.

Voksne stamcellers begrænsninger

Voksenstamceller producerer som regel kun de få typer af celler, som er relateret til den specifikke del af kroppen (for eksempel producerer knoglemarv forskellige typer af blodceller men ikke leverceller).

Overvindelse af nutidens grænser for stamceller fra voksne

Nylige resultater antyder, at det måske er muligt at omdanne stamceller fra voksne til ikke-relaterede celler (eksempelvis knoglemarv til nerveceller). Denne forskning er på et tidligt stadie.

Stamceller fra navlestrengsblod

Stamceller findes i navlestrengsblod ved fødslen. Der er flere af dem end voksenstamceller, de er lettere at får fat på og udviser mindre risiko for afstødning.

Navlestrengsblodbank

Hvis navlestrengsblodceller omdannes til andre celler, kunne de fryses ned ved fødslen og stå i ‘banken’ og være til rådighed for senere brug.

14-dages-grænsen

Inden for den menneskelige udvikling implanteres fostret i livmoderen ca. 7 dage efter befrugtning, hvor det første stadie mod celledifferentiering begynder. Det første stadie af nervesystemet opstår efter fjorten dage. Dette er den lovmæssige grænse for forskning på fostre

Begrundelser for 14-dages-grænsen

Før 14-dages-grænsen for forskning kan et foster dele sig til tvillinger og mange fostre aborterer naturligt.

Regler i forskellige lande

Nogle EU-lande tillader ikke stamcelleforskning. Nogle tillader det kun ved brug af overskydende fostre fra REAGENSGLASBEHANDLING. Storbritannien tillader, at fostre skabes til stamcelleforskning, inklusiv skabelse af klonede fostre.

Kloningens formål og proces

I Storbritannien er det ulovligt at skabe klonede babyer (reproduktiv kloning), men det er lovligt at lave et klonet menneskefoster og lade det gro i op til 14 dage for at lave stamceller (terapeutisk kloning).

Hybridfostre

Hybridfostre af mennesker og dyr kan skabes ved at udtage det genetiske materiale fra et æg fra et dyr og erstatte det med humant DNA. I 2008 fik nogle forskere fra Storbritannien tilladelse til at skabe denne type hybrid i forskningsøjemed.

Forebyggelse af afstødelse

Terapeutisk kloning har til formål at stoppe en patients krop fra at afstøde fremmed væv. Det gøres ved at tage celler fra et klonet foster skabt med patientens egne celler.

Sådan fungerer terapeutisk kloning

I terapeutisk kloning tages celler fra en patients krop, som smeltes sammen med et menneskeæg, som har fået fjernet sit DNA. Dette skaber et klonet foster af patienten.

Abort af sociale eller medicinske grunde

Af sociale grunde er grænsen for abort 24 uger. Abortering af medicinske grunde er lovligt indtil uge 38-40.

Kloning og de forenede nationer

I 2004 kollapsede et FN-forbud om kloning. Alle nationer støtter et forbud mod reproduktiv kloning. Men nogle ønskede også at forbyde forskning med klonede fostre, hvilket andre lande tillader.

Fostrets udvikling

Et foster udvikler sin hjernestruktur i løbet af uge 10. Grænsen for aborter er af sociale grunde 24 uger, når fostret begynder at reagere på lys, lyd og andre sanselige ting. Den lovmæssige grænse for forskning på fostre er derimod 14 dage.

Preventing rejection by reprogramming Scientists can now manipulate cells taken from adult skin cells to return them to

Forskere kan nu manipulere celler taget fra voksne hudceller og i et laboratorium føre dem tilbage til et fosterstadium. Det er en meget nemmere og mere effektiv procedure end kloning.

Den almindelige, jødiske holdning

Iht. jødisk lov betragtes fostret ikke som “menneskeliv” inden 40 dage efter befrugtning. Derfor opfattes udtagning af celler fra et foster moralsk neutral.

Den romersk-katolske holdning

- Imod: menneskeliv starter på enkel-celle stadiet.
- Går ind for: iht. Thomas Aquinas udviklingsmetode: Gud indføjer den menneskelige sjæl gradvist i fostret: Den vegetative sjæl, derefter den sensitive sjæl og så den menneskelige sjæl.

Den protestantiske holdning

Den dækker en bred vifte af meninger, lige fra en total modstand mod fosterstamcelleforskning til en holdning, der går ind for terapeutisk kloning.

Den muslimske holdning

Iht. muslimsk lov, får fostret ikke en sjæl, inden graviditetens fjerde måned. Fosterstamcelleforskning er moralsk neutral iht. almindelig muslimsk lov.

Register to download vote results of this PlayDecide game.Register