Discover PlayDecide. Download games, prepare, play. GET STARTED

Lægebehandling og sundhedsydelser i udlandet

Choose your language

PlayDecide games may be available in multiple languages

Play the game

Download, prepare, discuss & collect results.

SIGN INRegister

At få behandling og lægehjælp på den hurtigste, mest effektive og sikreste måde er afgørende vigtigt for patienter. Derfor har mange europæiske borgere behov for at søge behandling i andre lande end deres eget. Det kan være fordi behandlingen er bedre dér eller fordi borgeren bor i et grænseområde, hvor den nærmeste behandling er på den anden side af grænsen. Det kan også være fordi den behandling, patienten har brug for, ikke tilbydes i deres eget land pga. manglende ekspertise (dette er relativt almindeligt for sjældne patienter).

Author / translator

At få behandling og lægehjælp på den hurtigste, mest effektive og sikreste måde er afgørende vigtigt for patienter. Derfor har mange europæiske borgere behov for at søge behandling i andre lande end deres eget. Det kan være fordi behandlingen er bedre dér eller fordi borgeren bor i et grænseområde, hvor den nærmeste behandling er på den anden side af grænsen. Det kan også være fordi den behandling, patienten har brug for, ikke tilbydes i deres eget land pga. manglende ekspertise (dette er relativt almindeligt for sjældne patienter). Der kan også ligge etiske årsager til grund for at søge behandling i udlandet. Patienters behov for at rejse efter behandling rejser en række spørgsmål, bl.a.:

- Hvem skal betale for lægebehandling i udlandet og hvornår?
- Hvem skal betale for rejseudgifter for patienter og pårørende, den nødvendige efterbehandling og medicin?
- Skal patienterne have en godkendelse fra deres eget sundhedssystem, inden de opsøger og modtager behandling i udlandet?
- Hvordan finder patienterne information om den bedste behandling?
- Hvad sker der, hvis patienter søger om organtransplantation i udlandet?

Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til direktiv vedrørende lægebehandling i udlandet og patient-mobilitet. Forslaget er stemt ned, men kan blive fremsat igen. Direktiv-forslaget omhandler både vilkårene for behandling i udlandet og en række andre forhold, herunder at styrke telemedicin gennem netværk af europæiske ekspertisecentre og fælles e-sundhedsværktøjer. Telemedicin er f.eks. når en patient kan komme i konsultation hos en læge i et andet land via internettet. E-sundhedsværktøjer er IT-løsninger, der muliggør undersøgelser og behandling over lange afstande. Dette kaldes e-sundhed.

Created 23 January 2010
Last edited 20 June 2018
Topics Ethics, Health, Politics
Original English

Policy positions

Policy position 1

Behandling i udlandet skal være tilgængelig for alle patienter uden forudgående godkendelse. Staten skal refundere udgifterne til behandling, rejse og ledsagende personer direkte og på forskud. Der skal ikke foretages særlige investeringer i e-sundhed.

Policy position 2

Behandling i udlandet skal være tilgængelig for alle patienter, men der kræves en forhånds-godkendelse fra staten. Staten refunderer kun patientens omkostninger for behandling og rejse. Det skal ikke foretages særlige investeringer i e-sundhed.

Policy position 3

Behandling i udlandet skal kun være mulig for patienter, såfremt der ikke findes relevant behandling i deres eget land. Kun behandlingens direkte omkostninger kan refunderes. Det er ikke nødvendigt med forudgående godkendelse. Staten investerer noget i e-sundhed.

Policy position 4

Behandling i udlandet bør holdes på et minimum. Den bør kun anvendes i specielle tilfælde og skal godkendes af staten og kun behandlingens direkte omkostninger kan refunderes efterfølgende. Hvis en behandling af etiske årsager ikke er godkendt i hjemlandet, refunderes udgifter for behandling i udlandet ikke. Staten skal prioritere e-sundhed højt for at minimere lægebehandling i udlandet.

Story cards

Thumbnail

Jeg hedder Joao, og jeg er portugiser. For nogle år siden gik jeg til lægen for at blive undersøgt. Han sagde til mig, at jeg hurtigst muligt skulle have foretaget en specia-lundersøgelse, som kun kunne udføres i Sverige. Jeg skulle rejse med det samme og ventede ikke på godkendelse fra staten. Sammen med mine resultater modtog jeg regningen fra sygehuset. Jeg krævede refusion fra mit sundheds-system, men jeg blev afvist, fordi min undersøgelse ikke var klassificeret, og fordi jeg ikke havde fået en afgørelse om refusion på forhånd. Jeg skulle ikke blot dække rejse-omkostningerne, men jeg skulle også af egen lomme betale for undersøgelsen.

Joao Gomes
Thumbnail

Jeg hedder Maria, jeg bor i Grækenland og jeg er 78 år gammel. Jeg blev lammet efter et slagtilfælde i 2004. I to år skulle jeg tage på adskillige besøg på sygehuse, hvilket var meget vanskeligt for mig og mine børn, fordi jeg bor i en lille landsby. Siden 2006 har jeg fået tilbudt virtuelle besøg af et ekspert-team ved hjælp af moderne teknologi. Dette har medført betydelige forbedringer af min livskvalitet, da jeg kun skal møde op på sygehuset hver anden gang. Så sparer jeg også omkostninger til transport. Dette system kører dog kun i mit område og er stadig i en forsøgsfase. Hvor længe skal andre mennesker som mig vente på disse behandlinger?

Maria Papanikolaou
Thumbnail

Jeg hedder Ovidio, kommer fra Rumænien og er 20 år. For nylig fik jeg stillet diagnosen cancer, og lægen sagde, at jeg havde behov for en knoglemarvstransplantation. Det var meget svært at finde en matchende donor i landet, men min læge fandt en i Frankrig for 5000 euro. Sundhedssystemet her i landet accepterede, at jeg kunne tage af sted, men iht. lovgivningen skulle jeg selv betale beløbet på forskud. Selvom jeg kan skaffe pengene, refunderer staten kun det beløb, der ville blive betalt, hvis jeg havde modtaget behandlingen her. Det er alt for lidt, da behandlingen er meget billigere i Rumænien end i Frankrig.

Ovidio
Thumbnail

Jeg hedder Elain, kommer fra England og er 46 år gammel. Jeg har fået adskillige mislykkede forsøg på kunstig befrugtning med IVF-behandlinger. Jeg har allerede brugt over £30.000 på dette. Behandlingerne finder sted på klinikker i Bulgarien, Rumænien og Spanien, hvor der ikke findes nogen lovmæssig aldersgrænse for IVF-behandling. I England er det umuligt for mig at få en baby, da det ikke er tilladt for kvinder over 40 at få IVF-behandling. Mange af mine pårørende er rystede over, at jeg stadig gerne vil have en baby. Mange af dem har allerede børn og kan ikke forestille sig, hvordan jeg har det. Jeg har et godt helbred, og det samme gælder for min mand. Vi har ret til at få et barn, og vi prøver snart igen på at få et.

Elain McGlade
Thumbnail

Vores søn Ulrich fik stillet diagnosen neuroaxonal dystrofi (NBIA) som er en meget sjælden, arvelig, neurologisk bevægelsesforstyrrelse. Her i Tyskland er der et netværk for patienter med NBIA, men der findes ikke noget europæisk patientgruppenetværk. Nogle gange bliver vi kontaktet af patienter uden for Tyskland, der desperat søger efter flere oplysninger om denne sygdom, behandlinger eller læger. Men det er ikke meget, vi kan hjælpe med. Jeg ville ønske, at der eksisterede en bedre måde, hvorpå vi kunne kommunikere med folk i andre lande for at samarbejde og hjælpe hinanden ved at udveksle nyttige kontakter og medicinske oplysninger.

Achim Heckl
Thumbnail

Jeg hedder Sheena, og jeg er dansker. Jeg har brug for en levertransplantation, men står på en venteliste. Der vil gå adskillige måneder før jeg kan blive opereret. Det sygehus, der ligger tæt på vores hjem modtager et stort antal patienter fra en nærliggende by på den anden side af grænsen. Disse mennesker står på den samme liste som mig, hvilket gør ventetiden endnu længere og hårdere. Jeg synes ikke, at det er fair. Jeg betaler skat her i landet, og jeg forventer at få behandling før udenlandske patienter. Hvor længe skal jeg vente, før jeg kan modtage min behandling?

Sheena Laursen
Thumbnail

Jeg hedder Sara og bor i Italien. Jeg har en datter på fire år, der lider af en sjælden immundefekt forstyrrelse. Lægen fortalte os for nylig, at der findes en ny behandling i Tyskland. Vores sundhedssystem refunderer pengene for behandlingen, men at tage til udlandet vil betyde rejseaktiviteter og ophold i flere måneder i udlandet sammen med hende, for min datter har behov for adskillige operationer og medicin. Vi skal også betale ekstraomkostninger til oversættelse af dokumenter, tolkning osv. Disse udgifter refunderes ikke. Det sætter os i en meget vanskelig økonomisk situation, men hvordan kan nogen gøre sig til dommer over sit eget barns liv og fravælge behandlingen, fordi den er dyr for os?

Sara Antonioni
Thumbnail

Jeg hedder Carlos. Jeg arbejder for de offentlige myndigheder i Valencia. Vi oplever i vores område et meget kraftigt pres på lægebehandling fra udlændinge. Mere end 500.000 briter og andre europæiske indbyggere - de fleste over 50 år -, der i øjeblikket bor i Valencia-området, en umulig byrde på vort lands sundhedssystem. Det koster os en 1 milliard euro ekstra om året at sørge for de nye beboere. Dette er en stor byrde på vores skuldre, og vi kan ikke fortsætte med den aktuelle situation. Jeg er klar over, at mit samfund også har gavn af disse mennesker, men byrden på sundhedssystemet er stadig meget svær for os at bære.

Carlos Soares

INFO CARDSISSUE CARDS

Vigtigheden af telemedicin

Ved hjælp af telemedicin kan patienter modtage sundhedsydelser fra udlandet, uden at hverken patienten eller lægen skal rejse. Et eksempel kan være, at der stilles en diagnose af fysiske misdannelser hos en nyfødt ved at udveksle fotos og symptomer mellem læger i flere lande.

Hvem har ansvaret for fejl ved lægehjælp i udlandet?

Selv om lægehjælp har til hensigt at hjælpe patienter, udsættes patienter nogle gange for lægefejl. Hvem har så ansvaret ved behandling i udlandet? Hvem giver patienterne kompensation? Hvilke erstatningsregler gælder?

Etiske spørgsmål i forskellige lande

Når en kvinde, der er for gammel til at søge fertilitetsbehandling i sit hjemland, søger behandlingen i et land, hvor aldersgrænserne er højere, hvem skal så beslutte, om hun er berettiget til refusion for udgifterne til behandling? Hvilket lands etiske regler bør være gældende?

Mangel på gennemskueligt retsgrundlag

Patienter er stødt på problemer, når de har søgt behandling i udlandet pga. forskellige regler i forskellige lande. For eksempel er der meget stor forskel på reglerne omkring stamcelleterapi i hele Europa.

Behov for forudgående godkendelse

Det er ofte en kompleks, lang og vilkårlig proces, når der skal gives forudgående godkendelse til behandling i udlandet. Dette gælder især, når der er tale om sjælden sygdom. Ofte kender sundhedspersonalet og myndighederne ikke til sygdommen og de sjældne patienter bliver marginaliseret i sundhedssystemerne.

Omkostninger i forbindelse med rejser

Mange sjældne patienter har brug for assistance i forbindelse med rejseaktivitet. Udover udgifter til lægehjælp skal rejseomkostninger for to personer og mistet indkomst under rejsen også lægges til de samlede omkostninger.

Specielle regler for sjældne sygdomme

I princippet har sjældne patienter ret til at få refusion for behandling foretaget i udlandet, hvis der er tale om anerkendt behandling – også selvom behandlingen ikke tilbydes i hjemlandet. I praksis kan det være vanskeligt for de sjældne patienter at håndhæve denne rettighed.

Ekspertisecentrenes rolle

Patienter med sjældne sygdomme marginaliseres ofte i de almindelige sundhedssystemer, der er beregnet til ikke-sjældne sygdomme. Eksperise-centrene kan være med til at hjælpe til med at sjældne patienter bedre kan håndteres i de almindelige sundhedssystemer.

Sjældne sygdomme og forudgående godkendelse

Omkostningerne fra en behandling i udlandet refunderes til patienten på hjemlandets niveau. Hvordan kan man refundere et beløb til en patient, hvis hjemland ikke tilbyder denne form for sygdom/behandling?

Informationskilder

Hvem har ansvaret for at give informationer om behandlinger til borgere, der overvejer at modtage lægehjælp i et andet land? EU? Hjemlandet? Sundhedspersonalet?

Lighed inden for service

Er det diskrimination, hvis patienter, der kommer fra andre EU-lande, ikke får samme behandling som mennesker fra de lande, hvor de bliver behandlet? F.eks. i forbindelse med organtransplantation?

Prioriteringslister?

Med det aktuelle system integreres patienter fra andre EU-lande på ventelister for en behandling på samme grundlag som patienter fra det land, hvor behandlingen skal finde sted. Er det rimeligt, at indenlandske patienter skal vente i samme kø som udenlandske patienter?

Patienter foretrækker nærhed

Patienter synes ofte, at det er ubehageligt at rejse i forbindelse med behandling. En undersøgelse i Finland viste således, at 90 % af de ældre borgere afslår henvisninger til behandling over længere afstand, selvom det er inden for Finlands grænser. Og dette på trods af, at det ville betyde kortere ventetider.

EU-landenes eget ansvar

I dag er udbydere af sundhedsydelser ikke forpligtede til at acceptere patienter fra udlandet til planlagte behandlinger, hvis dette truer deres behandlingskapacitet eller hvis de mangler den nødvendige fagkundskab.

Forudbetaling fra patienten er nødvendig

EU-kommissionens forslag til direktiv foreslås det, at de nye strukturer omkring behandling i udlandet bygges op om forudbetaling fra patienterne og senere refusion fra hjemlandet. Det vil favorisere mere velhavende og vel-informerede europæiske borgere.

Patienter og journaler bør følges ad

Patienters mobilitet i hele Europa bør betyde mobilitet af deres patientjournaler og et system til at spore deres behandling og efterbehandling.

Modstand mod markedsbaseret system

Nogle EU-lande med et veludbygget og dyrt sundhedssystem er imod et markedsbaseret system for sundhedsydelser, hvor disse ydelser kan handles frit som alle andre ydelser. Disse lande frygter, at det vil medføre lavere standarder.

Retten til behandling af høj kvalitet

Det drejer sig ikke kun om retten til behandling, men om retten til behandling af høj kvalitet. Hvordan kan kvalitets-standarder for behandling blive etableret, kontrolleret og opgjort regelmæssigt? Og hvem skal gøre det?

Behandling i udlandet er en nødvendighed for sjældne sygdomme

Med over 6.000 sjældne sygdomme er det umuligt for hvert eneste EU-land at udvikle en passende behandling for hver eneste sygdom. Sjældne patienter kan have et større behov for gratis behandling i udlandet end andre EU-borgere.

At søge medicinsk behandling for sjældne sygdomme i udlandet

Til trods for en centraliseret godkendelse af medicin til sjældne sygdomme adskiller refusion/tilskud og tilgængelighed sig inden for landene i EU. Når folk søger behandling i udlandet, som ikke er dækket af deres eget land, hvordan kan en refusion så sikres?

Begrundelse for forudgående godkendelse

Forudgående godkendelse af behandling kan være et planlægningsværktøj for hjemlandet, når budgetterne for sundhedsydelser skal lægges og når behandlingen skal planlægges på den mest effektive måde.

Forskelle på sundhedssystemer i Europa

Forskellige sundhedssystemer i EU definerer behandlingen på sygehuse og behandlingen andre steder på forskellige måder. Det gør det vanskeligt at lave standardprocedurer i forbindelse med refusion.

Vente på godkendelse

Godkendelsesprocesserne fra sundhedssystemet vedrørende behandling i udlandet er ofte lange. Konsekvenserne for patienterne omfatter øget psykisk belastning samt skadelige medicinske konsekvenser. I værste fald risiko for død.

Ret til behandling i udlandet – etiske spørgsmål

Bør behandling, der af etiske årsager (f.eks. genetiske test), er begrænset i patientens hjemland ligeledes være begrænset for disse borgere i andre EU-lande?

Er der brug for et direktiv om behandling i udlandet?

Der eksisterer i øjeblikket meget bilateralt samarbejde vedrørende behandling i udlandet, hvor nogle EU-lande har aftaler med hinanden. At vedtage en “allround”-struktur for behandling i udlandet via et direktiv kan muligvis begrænse eksisterende aktiviteter i udlandet, der i øjeblikket er meget fordelagtige for patienterne.

Er e-sundhed udbredt i Europa?

E-sundhed er endnu ikke anerkendt inden for hele sundhedssektoren som en markant del af kernen i sundhedspolitikker, strategier og serviceydelser.

Ret til lægebehandling

Ret til behandling er slået fast i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I praksis har man dog kun ret til behandling, når denne forhånds-godkendes i hjemlandet og der refunderes udgifter op til det niveau, behandlingen ville have kostet i hjemlandet.

Det europæiske sygesikringsbevis

Det europæiske sygesikringsbevis berettiger personer, der har behov for behandling under et ophold i et andet EU-land, til at få de samme ydelser, som borgerne i dette land. Omkostninger til privat lægehjælp eller for en sygdom eller en skade, som personer havde inden afrejse, dækkes ikke.

Hvad betyder udbud af sundhedsydelser fra udlandet?

Det betyder levering af sundhedstjenester fra èt medlemsland til et andet. Sådanne tjenester kan omfatte direkte tjenester, som f.eks. konsultationer ansigt til ansigt eller fjernydelser, som f.eks. telemedicin.

Hvad er patientmobilitet?

Det er en patient, der rejser for at få medicinsk behandling (diagnose, behandling osv.) hos en leverandør af sundheds-ydelser i et andet EU-land end hjemlandet.

Hvilken funktion har den europæiske ombudsmand?

Han/hun modtager klager fra EU-borgere vedrørende uforsvarlig forvaltning af aktiviteterne i Fællesskabets institutioner og organer. Hvis borgerne har klager vedr. lægebehandling (f.eks. adgang til behandling i udlandet), kan de kontakte den europæiske ombudsmand.

Overholdelse af EU´s regler

Selv om sundhedsområdet fortrinsvis er et anliggende for EU-landende på nationalt plan og ikke for EU, så skal landende overholde EU´s regler. Det gælder også reglerne for det indre marked, hvor varer, ydelser, personer og kapital kan cirkulere frit inden for EU.

At rejse til udlandet for behandling

I maj 2007 rapporterede Eurobarometeret, der undersøger holdninger blandt de europæiske borgere, at 54 pct. af borgerne er villige til at rejse til et andet EU-land for at få lægebehandling.

Grænseområder

Det nærmeste sygehus for borgere i grænseområder er ofte det, der ligger i det tilstødende EU-land. 1/3 af EU´s befolkning bor i grænseområder.

Hvad får man refunderet i forbindelse med lægehjælp i udlandet?

Den refusion, der ydes af patientens hjemland er ofte lavere end omkostningerne for behandling i udlandet. Forskellen mellem disse to skal betales af patienten selv.

Manglende information

En undersøgelse fra Eurobarometeret, der undersøger holdninger blandt de europæiske borger viser, at 30 pct. af EUs borgere ikke er bekendt med, at der er mulighed for at modtage sundhedsydelser uden for hjemlandet.

Hvorfor søger europæere behandling i udlandet? (Eurobarometer)

91 pct. af de adspurgte borgere anførte ”utilstrækkelig behandling i hjemlandet”, 78 pct. sagde, at der er bedre kvalitet i behandlingen i udlandet. 69 pct. ville rejse for at få behandling af en anerkendt specialist og 64 pct. for at reducere ventetiden for behandling.

Anerkendelse af behandling

Med de eksisterende EU-regler kan patienter ikke få refunderet betaling for behandling i udlandet uden forudgående godkendelse, hvis hjemlandet ikke selv udbyder behandlingen til deres borgere.

Patienter med sjældne sygdomme og lægehjælp i udlandet

I henhold til en undersøgelse af 6.000 patienter foretaget af den Europæiske patientorganisation for sjældne sygdomme, Eurordis, søgte 1,8 pct. af patienterne behandling i udlandet. Hvis dette er typisk for de anslåede 30 millioner patienter med sjældne sygdomme i Europa, findes der et væsentligt behov for lægebehandling på tværs af landegrænser

Lægebehandling i udlandet, foreslået EU-direktiv

- Patienter skal have refunderet de udgifter til behandling, som de er berettiget til i deres eget land
- Patienterne skal selv lægge ud for behandlingen
- Patienterne skal selv betale for ekstra omkostninger

Hvad laver ekspertisecentre for sjældne sygdomme? (CoE)

Ekspertisecentrene samler eksperter i behandling af en eller flere grupper af sjældne sygdomme og er derfor med til at forbedre adgangen til kvalitetsbehandling. Da der ikke findes eksperter for alle sjældne sygdomme i hvert eneste land, har mange sjældne patienter behov for at søge behandling i sådanne centre i udlandet.

Mulighed for organ-transplantationer i Europa

Ca. 56.000 patienter i EU venter i øjeblikket på en organdonor, og hver dag dør 12 mennesker, som venter på transplantation. Organdonationsraten i EU-landene er meget forskellig: I Spanien er der 34,6 donorer pr. 1 million indbyggere. Det tilsvarende tal for Grækenland er 6 donorer og i Rumænien er der kun 0,5 donor pr. 1 million indbyggere.

Omkostninger til lægehjælp i udlandet inden for EU

De samlede udgifter til patienter, der modtager behandling i andre EU-lande end deres eget udgør 1 pct. (dvs. ca. 10 milliarder euro) af de 27 EU-landes samlede udgifter til den offentlige sundhedssektor (som udgør ca. 1000 milliarder euro).

Medicin i Europa

Der findes ikke ét fælles system i Europa for adgang til og refusion/tilskud til medicin. Der er forskellige regler i de europæiske lande. Derfor kan borgere i ét land få betalt medicin, som der ikke refunderes eller gives tilskud til i et andet land. Dette gælder især for Orphan Drugs, som er lægemidler til sjældne sygdomme.

Ingen europæiske standarder for kvalitet

Det er det enkelte EU-land, der står for udbuddet af sundheds-ydelser. Der findes ingen europæiske minimum-standarder for kvalitet i sundhedsydelser og der er store variationer i måden, hvorpå nationale sundhedssystemer sikrer kvalitet.

Sprogbarrierer

Der er ofte omkostninger forbundet med behandling i udlandet i form af oversættelser / tolkning. Det er ikke klart, hvem der skal betale for dette. De gældende EU-regler er heller ikke klare, når det handler om anerkendelse af recepter over landegrænser.

Prisforskelle for sundhedsydelser

Både pris og kvalitet på sundhedsydelser varierer betydeligt i de forskellige EU-lande.

Forskelle i definitioner om forskellige behandlinger

EU-landene har forskellige definitioner på medicinsk behandling, psykolog-behandling, sygepleje og sociale hjælpe-foranstaltninger. Selv et begreb som ”nødvendig behandling” defineres forskelligt i forskellige lande.

Hvad er e-sundhed?

E-sundhed er alle former for lægebehandling, diagnostik, forebyggelse og kontrol, der er understøttet af elektroniske processer og kommunikation. Det gælder bl.a. informationsnetværk, elektroniske patientjournaler, telemedicintjenester, portaler og andre informations-/kommunikationsteknologier.

At søge fertilitetsbehandling i udlandet

Der udføres hvert år 20.000- 25.000 fertilitetsbehandlinger på tværs af landegrænser i EU-landene. Således er der i øjeblikket tusindvis af kvinder, der søger hjælp i udlandet til at blive gravide.

Europæiske reference-netværk (ERN)

Europæiske referencenetværk er fysiske eller virtuelle netværk af den viden og ekspertise, der findes på de nationale ekspertisecentre i Europa. Formålet med reference-netværkene er at forbedre kvaliteten af diagnostik, behandling og kontrol for sjældne patienter.

Register to download vote results of this PlayDecide game.Register