Klimaændring

Discover PlayDecide. Download games, prepare, play. GET STARTED

Play the game

Download, prepare, discuss & collect results.

Author / translator Andrea Bandelli

Indledning
"klimaændring" er betegnelsen for en ændring i vejrets gennemsnit over en længere periode på fra nogle årtier til flere tusind år.
Årsagen til ændringerne kan ligge i selve jordkloden (vulkanudbrud, variationer i omløbsbanen), kan være udløst af kræfter udefra (solpletter) og i nyere tid i menneskelige aktiviteter (skovrydning, anvendelse af fossil brændstof).
Vi bruger betegnelsen "klimaforandring" i daglig tale når vi observerer ændringer i vores klima, inklusive stigningen i den forventede gennemsnitstemperatur.
Nyere undersøgelser viser at stigningen i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren i løbet af de sidste 200 år er hovedårsagen til den globale opvarmning.
Ifølge videnskabelige undersøgelser spiller den varme, jordens atmosfære fanger og gemmer med hjælp af drivhusgasser en central rolle i klodens temperaturregulering. Siden starten af den industrielle revolution (efter år 1800) og den voksende forbrug af fossile brændstoffer er luftens indhold af drivhusgasser, og speciel af CO2 steget på det højeste niveau i flere hundrede tusind år.

Created 29 January 2010

Last edited 20 April 2018

Topics Climate, Environment, Science

Original English

Policy positions

Policy position 1

Tilpas dig til klimaændringerne.
Lad være at prøve at forhindre det. Vi har før prøvet at tilpasse os til klimaændringer og det bliver nok også billigere end forebyggelse.

Policy position 2

Afsæt flere penge for klimaforskning.
Regeringen skulle øjeblikkeligt afsætte penge til klimaforskning for at forbedre vores viden på området.

Policy position 3

Giv økonomisk tilskud.
Regeringen skulle give tilskud og skattelettelser for at støtte renere teknologier, energieffektive prokukter og for at formindske skovrydning.

Policy position 4

Forhandle bindende internationale aftaler på plads, med ikrafttrædelse 2015, for at beskytte klimaet.
Klimaændringerne kræver massive ændringer i vores energiforbrug og naturens resourcer. Rettidig international samarbejde er påkrævet.

Story cards

Jeg arbejder i Hong Kong og rejser kloden rundt for at finde nye markeder og investorer for nye virksomheder i Kina. Jeg er stolt at jeg skaber nye jobs og bedre muligheder for kineserne.
Jeg hører nogle gange at Kinas voksende forbrug af kul I kraftværkene er årsagen for global opvarmning.
Jeg prøver at vise menneskerne en ny synsvinkel på sagen: En almindelig indbygger I USA burger I gennemsnit godt seks gange så meget energi som en kineser.
USA er verdens største producent af CO2 , selvom der lever fire gange så mange mennesker I Kina.
Efter min mening er det klart hvem der skal starte med at nedsætte CO2 – udslippet!

Mary Chen

Jeg er bare så træt af alle disse kampagner om klimaændring og global opvarmning.

Det ser ud som om der er lige så mange eksperter, der vil fortælle os at verdenen er ved at gå under som der er eksperter der siger at der er ingen grund til panik og at det bare er naturlige udsving i klimaet.

Jeg kan ikke se nogen grund til at gøre noget som helst før eksperterne er enige. Enten har vi alle grund til at være bekymrede eller ingen af os.

Jim Panek

Jeg er bare så træt af alle disse kampagner om klimaændring og global opvarmning.

Jeg kan ikke se nogen grund til at gøre noget som helst før eksperterne er enige. Enten har vi alle grund til at være bekymrede eller ingen af os.

Anne Kirby

Jeg arbejder I atomindustrien og jeg ved at de andre energikilders CO2 udslip fører til en ny holdning til atomkraft.
Det er rart nok at blive betragtet som en mulig løsning af problemet og ikke længere som den onde industri.

Det ser ud som om der kommer en hel bølge af nybyggede kernekraftværker som forsyner menneskeheden med el som er fremstillet med meget lidt CO2 udslip.
Helt ærlig talt – vindenergi og solarenergi lyder godt, men de kan aldrig nogensinde producere nok til moderne menneskernes husholdning og til industrien.

Jessica Brown

Min kone og jeg har sat vores hus fra 30’erne i stand og sænket energiforbruget med 60%.

Nu er væggene 2-3 gange bedre isolerede end bygningsreglementet kræver. Vi har nye højisolerende vinduer, et nyt varmvandsanlæg, solarpaneler og luften der bliver lukket ind I huset bliver forvarmet i udestuen.

Vi prøver at dyrke en livsstil med meget lidt CO2 udslip prøver at opveje vores årlige flyrejse for at besøge familie ved at forære 20 sparepærer væk, som hver især sparer et halv ton CO2 i deres livstid.

George Silverman

Mit hus er blevet oversvømmet for 3.gang i 7 år. Jeg er bare så træt af igen at skulle skifte møbler og slås med forsikringen.

Jeg vil bare have at en eller anden gør noget, sådan at jeg igen kan være I sikkerhed I mit eget hus.
Jeg var ikke ligefrem begejstret da en veninde foreslog vi skulle besøge et informationsmøde om klimaændring.

Jeg har sagt til hende:”Jeg har alt for meget arbejde med rengøringen af mit mudrede gulvtæppe, jeg har slet ikke tid til at bekymre mig om klimaændring!”

Maria Silvio

Jeg investerer i aktier og følger nyhederne om klimaændringen med spænding.
Jeg tror ikke der snart kommer international samarbejde for at løse problemerne og investerer derfor I virksomheder, der kan ekspandere selvom betingelserne ændrer sig.
Jeg ville ikke sætte penge I forsikringsbranchen, men hvis der kommer nye skibsruter nordpå ville jeg investere I havnebyggeri.

Jeg tror at højere skatter på energi vil sænke forbruget og at markedsmekanismerne selv regulerer problemerne.

Roger Schwartzenberg

Jeg er klimaforsker i Hawaii og har målt CO2 koncentrationen i atmosfæren. Målingerne er blevet gennemført her på stedet siden 1958 fordi i den her højde og beliggenhed er luften hverken påvirket af industri eller vulkanaktivitet.
I løbet af fire årtier er CO2 koncentrationen I luften steget med 17%.

Både stigningen i CO2 koncentrationen og I gennemsnitstemperaturen er ualmindelig store og alarmerende for videnskaben.

Hvad skal der til for at politikerne og vælgerne forstår situationens alvor?

Dr. Gillian King

INFO CARDSISSUE CARDS

Vi har ikke retten til det her.

Vi har hverken retten til at ødelægge kloden for de kommende generationer eller at være årsagen for at dyr- eller plantearter uddør.

Er du enig?

Økologisk krigsførelse?

USA’s CO2 udslip I året 2004 var større end den fra Sydamerika, Europa, Asien, Afrika og Mellemøsten tilsammen.
Udviklingslandene er de første der kommer til at føle stigende vandstand i havene og voldsomme klimaændringer.
Kunne man betegne det som økologisk krigsførelse?

Lære af vores fejl?

Mange udviklingslande har store kulreserver. Kul er den mest forurenende fossile brændstof.

Vi har brugt alle vores egne kulreserver, kan vi kræve af dem, at de undlader at bruge deres?

Sandsynlighed for at der sker noget katastrofalt

Selvom forskerne endnu ikke helt har fundet ud af om og hvordan CO2 koncentrationen påvirker klimaet mener mange at omfanget af den frygtede katastrofe twinger os til øjeblikkelig handling.
Eller vil det være klogere at afvente bedre forskningsresultater?

Vores spisevaner koster.

Et måltid som består af oksekød og importerede grønsager skaber 8 gange så meget CO2 udslip som et vegetarisk måltid lavet af locale produkter.

Hvordan kunne du ændre dine spisevaner for at reducere CO2 udslippet?

Hvad er det vi vil efterlade vores børn?

På samme måde som rygning er skyld i kræft senere i livet kan det vi gører ved vores planet nu være skyld i ting der sker i kommende generationers levetid.
Har vi et ansvar for kommende generationer? Eller kan vi kræve og forvente at de selv løser deres egne problemer?

Skræmt til fuldstændig apati

“Jeg gider ikke at høre noget om klimaændringer i medierne. De kloge er ikke engang enige og jeg tror alligevel ikke at der sker noget i min levetid. Derfor mener jeg ikke det kommer mig ved.”

Tror du der er mange der tænker sådan?

Bæredygtig livsstil

Der er mange muligheder for en bæredygtig livsstil, f.eks. igennem den måde man bygger sit hus på eller husholdningens energiforbrug.

Hvorfor prøver mennesker ikke i større omfang at ændre deres personlige indflydelse på miljøet og jordkloden?

Jeg er en ø.

“Jeg er en ø. Min livsstil har hverken nu eller i fremtiden indflydelse på andre mennesker, dyr eller planter.
Jordkloden og alle dyr og planter tilhører menneskeheden og vi må bruge dem som vi vil.”

Tror du der er mange der tænker sådan?

Tænk på børnenes fremtid.

“Det gælder vores børn. Jeg vil have at mine børnebørns børn kan nyde jordens skønhed og leve trygt i det samme klima og med stabil drikkevand og fødevareforsyning ligesom jeg gør nu.”
Skulle min børns og børnebørns behov være vigtigere for mig end mine egne?

Måske er det en forbedring?

Opvarmningen kan være en fordel, at fyre derhjemme bliver billigere, bønderne får større afgrøder, badesaisonen bliver længere. Færre mennesker risikerer at fryse ihjel om vinteren.

Kunne der tænkes at fordelene overvejer ulemperne?

Er der skjulte fordele?

Nogle steder i verdenen kunne der være økonomiske fordele i den globale opvarmning, bedre vilkår for landbrug, skovbrug og turismen.

Men i Asien, Afrika og Sydamerika kunne ulemperne være mangel på drikkevand og mad, oversvømmelser og dyr- og plantearter kunne uddø.

De teknologiske muligheder er der.

Tony Blair har sagt: ”Hvis vi udnytter teknologien kan vi sænke CO2 udslippet med 60% - og det til en meget god pris.

Er du enig med ham eller er det bare ønsketænkning?

Skal virksomhedsskatten sænkes?

Nogle store virksomheder har fundet ud af at der er penge i at spare energi. For eksempel har DuPont siden 1990 sparet 2mia $ ved at sænke energiforbruget.

Skulle vi give skattelettelser til virksomheder som handler på den måde?

Dæk en større del af behovet med vind og sol

Regeringen skulle kræve at en større del af energibehovet bliver dækket af vedvarende energi.
Indien arbejder på inden 2010 at dække 10% med vedvarende energi og Tysklands mål er 12% i samme tidsrum.

At være det gode eksempel?

Hvis alle offentlige bygninger kunne A-mærkes ville besparelserne i energiudgifter og CO2 udslippet være enorme.

Flere biler der kører langt på literen.

Regeringer i hele verden skulle bestemme at nye biler skal køre langt på literen. Næsten 1/3 af alt CO2 udslip stammer fra transport.

Der er vigtigere emner

Fattigdom, terrorisme, stigende kriminalitet og andre emner er vigtigere end klimaændring. Skulle vi ikke hellere arbejde på at løse dem?

Vi er afhængig af olie

Selvom vi bliver ved med at være afhængig af fossile brændstoffer i mange år endnu skulle vi ikke satse for meget på olieindustrien for at dække vores stigende energibehov.
Jo mere vi forbrænder jo mere vi bidrager til global opvarmning, vi skulle hellere investere i rene vedvarende teknologier.

Vores liv ændres.

Hvis vi løser klimakrisen på en god og meningsfuld måde kunne det være begyndelsen af en radikal ændring af vores sociale og økonomiske liv. Det kunne blive en forbedring.

Tror du menneskerne ønsker denne ændring?

Hvor der er en vilje...

Der er muligt at dække menneskerne behov uden at ødelægge jordkloden.
Hvis viljen er der kan vi ændre vores liv og sikre fremtiden.

Menneskets indflydelse.

Vi er en del af naturen.
Det vand vi drikker gennemfører et kredsløb igennem bække, havet, skyerne, regnen, planterne, dyr, jorden, grundvand og vender tilbage til os for at blive drukket igen.
Hvad vi gør ved jordkloden gør vi i sidste ende ved os selv.

Dyr- og plantearter uddør.

Hvis en art uddør er det for evigt. Der er ingen fortrydelsesret.
Skulle vi altid være ked af arters uddøen, også når det er nogle små og uinteressante som orme og snegle?
Eller skulle vi hellere bekymre os om at menneskeheden ikke uddør?

Økonomi eller miljø?

Økonomisk vækst har meget høj prioritet i vores samfund.

Tror du at der skal nogle økonomiske konsekvenser til før klimaændring får politikernes interesse?

Hvad er forholdet mellem fossil brændstof og kuldioxid?

CO2 koncentrationen er direkt afhængig af menneskelig aktivitet. Når vi bruger fossil brændstof (kul, fyringsolie, benzin og diesel) forøger vi koncentrationen af kuldioxid i luften.
Næsten 87% af jordens energi stammer fra fossil brændstof.

Hvad kan is fra polerne fortælle om CO2 i atmosfæren igennem tiderne?

Borekerner fra isen I antarktis viste frem til starten af den industrielle revolution (1800) CO2 – koncentrationer, der svingede om en konstant gennemsnit.

Derefter steg koncentrationen markant.

Hvordan har skovhugst indflydelse på CO2 koncentrationen?

Skovhugst frisætter det CO2 der var bundet I træerne og gør at mindre CO2 bliver optaget fra atmosfæren.

Hver dag bliver skovarealer ryddet der svaret til mere end 45000 fodboldbaner.

Temperaturrekorde

Jord-, luft- og vandtemperaturen på jorden er blevet målet i 146 år nu, 20 af de 21 højeste temperaturer blev registreret indenfor de seneste 25 år. .

Den gennemsnitlige temperatur på kloden stiger med 1,4-5,6o C i løbet af de næste 100 år.

Alaska oplever allerede udvirkningerne af de højere temperaturer.

Temperaturen i Alaska stiger 10 gange så hurtig som i resten af verdenen.

Permafrosten (jordbund som er frossen hele året rundt) tør op for første gang i flere tusind år. Veje buler pludselig og huse synker i mudderet fordi permafrosten tør.

Hvad siger eksperterne?

Dr. James Hansen, NASAs førende klimaforsker har undersøgt klimaændringerne i mere end 15 år.

Han har sagt at der er nogle entydige farer hvis venter med at nedsætte CO2 udslippet.

Hvordan kan den globale opvarmning være skyld i mangel på drikkevand?

Det er smeltevand fra gletjere der forsyner Lima, Perus hovedstad med drikkevand. Hvis gletjerne smelter helt er der ikke mere drikkevand for en by med mere end 8 millioner indbyggere.

40% af verdens befolkning får mere en halvdelen af deres drikkevand fra gletjerne på Det Tibetanske Plateau i Himalaja-bjergene.

Kunne global opvarmning være årsag til flere oversvømmelser?

Ved højere temperaturer kan storme holde på mere vanddamp og de kan føre til mere regn eller sne. I hele verden har antallet af store oversvømmelser været stigende i hvert årti siden 1950.

I Mumbai i Indien fald der i juli 2005 94cm nedbør i løbet af 24 timer.Mindst 1000 mennesker døde i vandmasserne og på grund af mudderskred.

Dræbende hedebølger og milde vintre.

Hedebølgen i Europa i 2003 krævede ca. 35.000 menneskeliv, hovedsageligt blandt ældre, småbørn og kronisk syge.

På den anden side resulterer milde vintre også i færre dødsfald på grund af kulde.

Kunne global opvarmning påvirke forsyningen med fødevarer?

Stigende nattemperaturer på grund af global opvarmning kunne føre til væsentlig ringere rishøst – ris er basisfødevare for over halvdelen af jordens befolkning.

Hvordan påvirker global opvarmning koralrevene?

Koralrevene er havbiotopet med den højeste biodiversitet.

Global opvarmning bidrager sandsynligvis i de næste årtier til nedbrydning af koralrevene og opvarmningens hastighed overskrider korallernes og de øvrige havorganismers muligheder for tilpasning.

Klimaændringen påvirker dyr og planter

Dr. Terry Root har gennemført adskillige undersøgelser af den globale opvarmnings effect på dyr og planter.
Hun har fundet ud af at 1200 af 1500 arter har ændret og tilpasset sig til højere temperaturer.

Ved to arter, egernet og bananfluen er der blevet observeret ændringer i generne.

Er isbjørnene ved at uddø?

Isbjørnene jager I nærheden af isshelfet. Hvis isshelfet smelter mister isbjørnene deres livsområde.

Isbjørnenes gennemsnitsvægt er faldet med 25% I løbet af de sidste 20 år og man har fundet en del isbjørne som er sultet ihjel.

Fiskene flytter til andre områder af havet

Beringhavet ved Alaska huser verdenens største bestand af alaskasej, men som følge af havets opvarmning er fiskene begyndt at flytte til koldere områder som ligger på russisk territorium. Mange fisker mister derfor deres eksistensgrundlag.

Hvis temperaturen I Beringhavet bliver ved med at stige ville flere dyrarter flytte.

Afrika rammest hardest af global opvarmning.

Selvom Afrika har den mindste forbrug af fossile brændstoffer pr. mand rammes kontinenten hårdest af global opvarmning.

Mindre regn, mindre drikkevand og ørken der æder sig ind på landbrugsområdet resulterer I hungersnød, sygdomme og en selvforstærkende nedadgående økonomisk spiral.

Flyrejser er ansvarlig for meget CO2 – udslip!

Flymaskiner står for 2% af hele jordklodens CO2 – udslip.

En flyrejse fra New York til Los Angeles udslipper mere end 900kg CO2 pr passager.

Den livsstil vi vælger har stor indflydelse.

Hver menneske kan vælge en livsstil, der nedsætter CO2 udslippet.

Skru ned for termostaten derhjemme, brug sol- og vindenergi, ændre dine spisevaner og du kan formindske dit CO2 – fodaftryk.

Skift el-pærene

Sparepærer burger 75% mindre strøm og er derfor årsag for mindre CO2 udslip end almindelige glødepærer – med den same lysstyrke.

Hvis hver husholdning I USA skiftede bare en glødepære ud med en sparepære vil der kunne spares 41 mio tons CO2 I pærenes levetid.

Energi fra kulkraftværker

Mere end halvdelen af USA’s energibehov bliver dækket af kulkraftværker, som derfor er ansvarligt for størstedelen af USA’s CO2 udslip.

Ca. 1/3 af USA’s CO2 udslip stammer fra kulkraftværkerne.

Hvad betyder “CO2 – neutral”?

Når vi har gennemført reduktioner af vores energiforbrug kan vi skifte til CO2 neutrale energikilder som vindenergi eller solenergi eller neutralisere vores CO2 udslip ved at plante træer.

Klimaændring har omfattende konsekvenser

Følgende livsområder og erhvervsgrene bliver påvirket af klimaændring:

Landbrug, skovbrug, fiskeri, forsyning med drikkevand, energiforsyning, transport, forsikringsbranchen, turisme, nødhjælp, sundhedområdet, m.m.

Atmosfærens kemiske sammensætning

Hvis jordkloden var så stor som et æble vil atmosfæren ikke være tykkere end skrællen.

Atmosfæren er så tynd at vi let kan ændre dens kemiske sammensætning, for eksempel ved at udlede meget CO2 .

Global opvarmning destabiliserer jordens klima.

Global opvarmning øger sandsynligheden for pludslige klimaændringer. (Woods Hole Oceanographic Institute)
Golfstrømmen virker som en global varmepumpe, hvis den stopper eller bliver ændret kunne nogle områder bliver varmere og andre blive koldere.

Hvad har vi lært af den “lille istid”?

Under den lille istid mellem 1550 og 1850 kunne indbyggerne I London stå på skøjter på Themsen og det sneede I Sydney, Australien.
Tiden var præget af sygdom, mishøst, hungersnød og udvandring.
En lignende temperaturændring vil have lignende konsekvenser I dag, bare med den forskel at vi er mange flere mennesker…